Planter i pædagogisk praksis 4 Emiliano
Re-grow (forsøg i højbed)
I et af højbedene lavede jeg et re-grow-forsøg med hvidløg, løg, peberfrugt, kartofler, gulerødder og bladselleri.
Vækstcyklus for planterne
- Hvidløg og løg: Spirer fra fed eller løgdele, udvikler grøn top og senere nye løgknolde under jorden
- Peberfrugt: Spirer fra frø, danner grønne blade, blomster og derefter frugter
- Kartofler: Spirer fra “øjne” på knolde, danner store grønne toppe og sætter nye knolde i jorden
- Gulerod: Spirer fra toppen, udvikler grøn bladroset og blomsterskud, men danner ikke ny rod
- Bladselleri: Skyder nye blade fra roden og kan fortsætte væksten i flere måneder
Forløbet og forløbets udfordringer
Forsøget gik godt i de første uger, og planterne voksede stabilt. Men en dag opdagede jeg, at dræbersnegle (iberisk skovsnegl) var kommet ind i højbedet. De gik især efter bladsellerien, som hurtigt gik ud, og jeg fandt endda sneglene i rede nede ved selleriens basis.
De øvrige planter klarede sig lidt længere, men kartoffelplanternes højde og bredde betød, at jeg måtte fjerne det lille plastdrivhus, som indtil da havde beskyttet bedet. Selvom jeg placerede ølfælder til sneglene, var skaden svær at forhindre. Uden overdækning blev bladene på alle planter – også kartoflerne, som jeg ellers troede var mindre attraktive for sneglene – hurtigt spist.
Refleksioner om bæredygtighed
Havebrug: Aktiviteten gav konkrete, sanselige erfaringer med dyrkning og planters livscyklus. Snegleangrebene blev et naturligt afsæt for dialog om økosystemer, interessekonflikter i naturen og vores rolle i at beskytte eller dele ressourcer.
Sted: Højbedet blev et fast referencepunkt, hvor børn kunne følge forandringer over tid, iagttage miljøpåvirkninger (vejr, skadedyr) og se resultaterne af egen indsats. Det styrkede tilknytningen til stedet og skabte en oplevelse af medejerskab.
Vinbjergsnegle som “kompostmedarbejdere”
I mit drivhus har jeg indrettet en åben kompostbalje med et gitterlåg, hvor vinbjergsneglene lever og hjælper med at nedbryde køkkenaffald. Oprindeligt boede de i en lille plastkasse, men efter at have fundet æg, flyttede jeg dem til den større balje for at give plads til yngel og undgå, at æggene blev spist.
Baljen får jævnligt tilført grøntsagsrester – blandt andet gulerodsskræller, salatblade, jordbær og kogler. Efter få uger er det meste nedbrudt næsten uden spor. Af og til ses lidt mug, men det forsvinder sammen med materialet i takt med sneglene og mikroorganismernes arbejde. For at undersøge forskelle i nedbrydning har jeg også tilføjet grønkålsblade for at se, hvor lang tid mere seje plantedele tager at blive omsat.
Vinbjergsneglene trives tydeligt, og systemet fungerer som en kombination af kompostering og observation af dyreliv – et pædagogisk eksempel på, hvordan organismer samarbejder om at nedbryde og recirkulere næringsstoffer.
Bæredygtighedsperspektiver
Affald: Sneglene gør det synligt, at madrester ikke blot er “affald”, men en ressource i et biologisk system. Denne erkendelse kan være med til at ændre børns syn på forbrug og affaldshåndtering.
Pædagogiske muligheder
- Observere kredsløb i praksis (affald → snegl → jord → ny plante)
- Tale om artsafhængige roller i økosystemet
- Diskutere interessekonflikter (fx hvad gør vi, når snegle også spiser vores afgrøder?)
- Skabe handlekompetence ved at udvikle løsninger sammen, uden at målgruppen overansvarliggøres
På denne måde bliver sneglene ikke bare “kompostmedarbejdere”, men også en indgang til at arbejde med natur, demokrati og bæredygtighed på en tryg og motiverende måde.
Biodiversitet – fra re-grow til sankning i naturen
Mit re-grow-forløb endte desværre med at mislykkes totalt. Snegle, vejret og andre faktorer gjorde, at næsten intet overlevede. I stedet valgte jeg at ændre fokus og gå på sanketure i naturen med det mål at finde spiselige planter, som kunne bruges til både madlavning og pædagogiske aktiviteter.
Det gav mig mulighed for at kombinere naturkendskab, sanselige oplevelser og bæredygtighed i praksis – og ikke mindst at opleve glæden ved at finde råvarer direkte fra naturen.
Mine sankede råvarer og hvad jeg gjorde med dem
Mens hylden stod i fuldt flor, tog jeg ud med en borger for at plukke blomsterskærme. Vi rystede dem forsigtigt for at fjerne små insekter og lagde dem i en stor pose.
Blomsterne blev brugt til hyldeblomstsaft nogle dage senere. Hjemme gemte vi skærmene i fryseren til senere brug.
Tornene gjorde det vanskeligt at plukke, så han ønskede ikke at deltage.
tørrede de hvide og de lilla blomsterblade hver for sig, så jeg kunne sammenligne farve og duft.
På den samme sanketur kunne vi se skovjordbær i området.
Senere har jeg kun set enkelte små bær; sandsynligvis fordi fugle eller andre dyr hurtigt spiser dem, så snart de er modne.
I begyndelsen af august fandt jeg, ved mit natursted, en knækket birkegren. Jeg tog kun den løse, tørre indrebark, skar den i mindre stykker og lod den tørre på bagepapir i en slukket ovn.
Barken skal bruges til birkebark-te med en mild, skovagtig aroma.
Da mirabellatræerne begyndte at give frugt, lagde jeg mærke til tre gamle træer ved mit natursted.
De står meget højt, så jeg kunne ikke nå frugterne direkte. I stedet samlede jeg de hele og intakte frugter, der var faldet til jorden, og som dyrene ikke havde spist.
De skal bruges til en kommende portion mirabella-marmelade.
På vej hjem fandt jeg også en lille mirabella-busk, men frugterne dér er endnu langt fra modne.
Hyben frugter fra de buske, hvor jeg tidligere havde plukket blomster, er nu begyndt at blive modne og røde. Jeg har udskudt sankningen til en dag, hvor jeg kan plukke en passende mængde til marmelade.
Jeg prøvede at plukke én, men den var slet ikke sød endnu, så de fleste er stadig ikke klar til at høste.
Det blev en god anledning til at minde mig selv om, at man kun bør samle svampe, man er 100 % sikker på.
Observation: Japansk pileurt
Et område var tæt bevokset med japansk pileurt, som udkonkurrerede andre arter.
Jeg tog ikke skud med hjem, men brugte observationen til samtale om invasive arter og biodiversitet.
Jeg tog ikke skud med hjem, men brugte observationen til samtale om invasive arter og biodiversitet.
Faktabokse – arter
Faktaboks – Hyld (Sambucus nigra)
Taksonomi
- Rige: Plantae – Planter
- Række: Magnoliophyta – Dækfrøede
- Klasse: Magnoliopsida – Tokimbladede
- Orden: Dipsacales – Gedebladordenen
- Familie: Adoxaceae – Moskusblomfamilien
- Slægt: Sambucus
- Art: Sambucus nigra
- Status
- Hjemmehørende
- Spiseligt
- Blomster, bær (bær skal koges)
- Økologisk rolle
- Føde for insekter og fugle
Faktaboks – Hybenrose (Rosa rugosa)
- Taksonomi
- Rige: Plantae – Planter
- Række: Magnoliophyta – Dækfrøede
- Klasse: Magnoliopsida – Tokimbladede
- Orden: Rosales – Rosenordenen
- Familie: Rosaceae – Rosenfamilien
- Slægt: Rosa
- Art: Rosa rugosa
- Status
- Ikke-hjemmehørende, invasiv
- Spiseligt
- Blomsterblade, hyben
- Økologisk rolle
- Føde for insekter og fugle, udkonkurrerer hjemmehørende arter
Faktaboks – Dunbirk (Betula pubescens)
- Taksonomi
- Rige: Plantae – Planter
- Række: Magnoliophyta – Dækfrøede
- Klasse: Magnoliopsida – Tokimbladede
- Orden: Fagales – Bøgeordenen
- Familie: Betulaceae – Birkefamilien
- Slægt: Betula
- Art: Betula pubescens (dunbirk)
- Status
- Hjemmehørende
- Brug
- Forårssaft, bark til te
- Økologisk rolle
- Pionerart, føde for insekter, stabiliserer jord
Faktaboks – Mirabella (Prunus cerasifera)
- Taksonomi
Rige: Plantae – Planter - Række: Magnoliophyta – Dækfrøede
Klasse: Magnoliopsida – Tokimbladede
Orden: Rosales – Rosenordenen
Familie: Rosaceae – Rosenfamilien
Slægt: Prunus - Art: Prunus cerasifera
- Status
- Indført, naturaliseret
- Spiseligt
- Frugter
- Økologisk rolle
- Føde for fugle og insekter
Faktaboks – Brombær (Rubus fruticosus)
- Taksonomi
Rige: Plantae – Planter - Række: Tracheophyta – Karplanter
Klasse: Magnoliopsida – Tokimbladede
Orden: Rosales – Rosenordenen
Familie: Rosaceae – Rosenfamilien
Slægt: Rubus - Art: Rubus fruticosus
- Status
- Hjemmehørende
- Spiseligt
- Bær
- Økologisk rolle
- Føde for fugle, insekter og pattedyr
Faktaboks – Rødmende fluesvamp (Amanita rubescens)
- Taksonomi
Rige: Fungi – Svampe - Række: Basidiomycota – Køllemug
Klasse: Agaricomycetes – Hat- og rørhatte
Orden: Agaricales – Skivehatordenen
Familie: Amanitaceae – Fluesvampfamilien
Slægt: Amanita - Art: Amanita rubescens
- Status
- Hjemmehørende
- Spiseligt
- Betinget spiselig (skal varmebehandles grundigt – kan forveksles med giftige arter
- Økologisk rolle
- Danner et symbiotisk forhold mellem planter og svampe, hvor begge parter drager fordel af hinanden(mykorrhiza), vigtig for skovens næringskredsløb
Faktaboks – Skovjordbær (Fragaria vesca)
- Taksonomi
Rige: Plantae – Planter - Række: Tracheophyta – Karplanter
Klasse: Magnoliopsida – Tokimbladede
Orden: Rosales – Rosenordenen
Familie: Rosaceae – Rosenfamilien
Slægt: Fragaria - Art: Fragaria vesca
- Status
- Hjemmehørende
- Spiseligt
- Bær
- Økologisk rolle
- Føde for fugle, insekter og pattedyr
Faktaboks – Japansk pileurt (Reynoutria japonica)
- Taksonomi
Rige: Plantae – Planter
Række: Magnoliophyta – Dækfrøede
Klasse: Magnoliopsida – Tokimbladede
Orden: Caryophyllales – Nellikeordenen
Familie: Polygonaceae – Pileurtfamilien
Slægt: Reynoutria
Art: Reynoutria japonica - Status
- Ikke-hjemmehørende, invasiv
- Brug
- Unge skud kan spises som rabarber
- Økologisk rolle
- Fortrænger hjemmehørende vegetation
Oprindelse – “Hvordan kom de hertil?”
Hyben: Indført fra Østasien i 1800-tallet til kystbeskyttelse og som prydplante; spreder sig effektivt via frø og rodskud.
Birk: Indvandret naturligt efter sidste istid via vindspredte frø; trives i mange naturtyper over hele landet.
Mirabella: Indført som frugt- og prydtræ fra Sydøsteuropa og Vestasien; spredes især via fugle, der æder frugterne.
Brombær: Hjemmehørende i Danmark efter sidste istid; frø spredes af fugle og pattedyr, og planten formerer sig også vegetativt via rodskud.
Bæredygtighed under sankning
Jeg tog kun lidt fra hver plante, så der var rigeligt til dyreliv og plantens formering.
Jeg høstede skånsomt og på tidspunkter, der både gav god smag og mindst mulig forstyrrelse.
Når det var muligt, prioriterede jeg at sankede fra invasive arter for at mindske spredningen.
Pædagogisk refleksion
Denne proces viser, hvordan sankning kan kombinere læring, sanseoplevelser og bæredygtighed. Naturkendskab vokser, når man genkender planter i deres voksesteder; sanserne skaber stærke minder; samtalen om økosystemer opstår let med planten i hånden; og praktisk bæredygtighed bliver konkret. For nogle borgere er det en vigtig del af rejsen at overvinde barrierer for kontakt med “vild” natur.
Små kugler af potentiale
I forbindelse med temaet Vild med vilje lavede jeg min første frøbombe på UCSYD. Vi blandede jord, ler og vand, indtil massen kunne formes til en fast kugle. Jeg trykkede frø af hjemmehørende blomsterarter ind i midten. Kuglen fik lov at ligge i en spand i drivhuset i tre dage – klar til at sprede liv et andet sted.
Tre dage senere lavede jeg to frøbomber derhjemme og lagde alle tre i et tomt højbed. Blandingsforholdet var nok ikke helt rigtigt: De blev måske for tørre og smuldrede næsten ikke, før jeg selv vandede dem. De opløstes til sidst, men der kom ikke rigtigt spirer – muligvis spiste dræbersneglene det hele, ligesom i de andre højbede. Der var en ølfælde fra begyndelsen, men måske var den ikke nok.
Selvom resultatet ikke blev som forventet, var processen spændende. Der er noget magisk ved tanken om at kaste en lille kugle og senere se et blomsterhav vokse frem.
Jeg vil prøve igen til foråret og sprede mange frøbomber rundt i hele haven – på forskellige steder, så jeg kan teste, hvor betingelserne er bedst. Jeg er overbevist om, at noget af det nok skal lykkes.
Kommentarer
Send en kommentar