Mit natursted 3 Emiliano

Forsøgsplan:

Dyreobservation og foderfælder i naturstedet

Et eksperiment i skovens stilhed

2025-06-02

At finde ud af, hvad de pattedyr jeg har fanget med kamera – rådyr, ræv og grævling – spiser, og hvordan jeg kan undersøge det i praksis.

Inden jeg begyndte at lægge ting i skovbunden, tænkte jeg:
"Hmm… hvad kan de her dyr egentlig lide?"

Så jeg hoppede ind på danske-dyr.dk og læste om de tre dyr, jeg har fanget med mit vildtkamera:
Rådyr 🦌, ræv 🦊 og grævling 🦡 – og nu ved jeg lidt mere om deres livretter.

Så kan jeg lave en lille quiz og lave en leg om de tre dyr.

Hvad spiser de dyr, jeg har fanget på kamera?

En lille opdagelsesrejse i skovens menukort

🦌 Hvad ved jeg (barn) om rådyr?
De bor i skoven
De har gevir
De løber hurtigt
De er lidt sky

Hvad spiser rådyret?
Blade og knopper
Friske urter
Bær og frugter
Skud fra planter og buske

🦊 Hvad ved jeg (barn) om ræven?
Den har rød pels
Den bor i en rævegrav
Den kan sige "knirkelyde"
Den er klog

Hvad spiser ræven?
Mus og smådyr
Fugle og æg
Ådsler og madrester
Frugt og bær

🦡 Hvad ved jeg (barn) om grævlingen?
Den er sort og hvid i hovedet
Den bor i underjordiske gange
Den er tung og ligner lidt en stor kat eller bjørn

Hvad spiser grævlingen?
Regnorme
Insekter
Frugt og bær
Ådsler og madrester

 

 

 

 

 

🦌 Jeg har taget selleriskud og salat med for at se, om det kan tiltrække rådyret.
🦊 Jeg har lagt jordbær og lidt salat i naturen for at friste ræven.
🦡 Jeg har smurt lidt peanutbutter på træstammerne – måske finder grævlingen det?

For at finde ud af, hvad dyrene på mit natursted bedst kan lide at spise, pakkede jeg en rygsæk med forskellige lækkerier:

• 🥬 Salat, selleriskud og ærter
• 🍓 Jordbær og vindruer
• 🥒 Agurk og økologiske grøntsager
• 🥥 Tern af kokos og lidt ost
•  

 

 

• 🍐 Pæremarmelade med vanilje
• 🥜 Økologisk peanutbutter

 

 

 

Hvem dukker op?

Dagens observationer – 3. Juni

🌧️ Da jeg kom ud til mit fodersted i dag, lå det hele stadig næsten urørt. Jordbærrene var der. Salaten var der. Ærterne var spredt ud som grønne stjerner på skovbunden.

🦌 Mit vildtkamera havde dog fanget ét hurtigt besøg: Et rådyr, der sprang forbi tidligt om morgenen. Det stoppede ikke op, men bare dét, at det viste sig, er et lille spor, jeg kan arbejde videre med.

🧠 Didaktisk refleksion: Når man laver naturundersøgelser, handler det ikke kun om at “fange noget på kamera” eller “få et dyr til at spise noget”. Det handler om at øve sig i at vente, iagttage og tolke spor. Rådyret kom ikke for maden – men nu ved jeg, at det bruger stien. Næste gang kan jeg placere foder og kamera lidt anderledes.

🔁 Opfølgende handlinger

Jeg lagde frisk salat og jordbær tættere på det sted, hvor grævlingens hul er.
Jeg smurte en ny smule peanutbutter på et træ tæt ved indgangen.





Jeg lagde mine frugt-fælder (citron, appelsin, ananas) ud i skovbunden – let skjult i skovens underlag. Nu er det bare at vente og se, hvem der måske bliver fristet.

 

 

 

Og jeg placerede min pærefælde – en pære, jeg skar over og udhulede, og så samlede igen. Måske gemmer nogen sig derinde i morgen?



🎓 Formålet med disse små eksperimenter er at undersøge, hvilke typer føde der tiltrækker forskellige dyr – og hvordan vi kan bruge lokkemad og kameraer til at lære mere om skovens liv.

Naturvidenskab starter ofte med små spørgsmål:
Hvem kommer? Hvornår? Hvorfor lige dér?
Og så prøver man – én dag ad gangen – at finde svar.

🔍 Bonusrefleksion: Spor i jord

Jeg gik en stille runde i området og opdagede nogle svage, men spændende spor i den tørre jord. De var ikke krystalklare, men nok til at vække min nysgerrighed.

Ud fra formen kunne de måske stamme fra en ræv og et rådyr – men det er ikke sikkert. For at dokumentere det bedst muligt, tog jeg billeder og lagde min tommelfinger ved siden af sporene.



📏 Nej, jeg er ikke medlem af noget detektivhold – men det hjælper faktisk! Når man placerer noget velkendt (som en finger) ved siden af et spor, bliver det nemmere at vurdere dyrets størrelse og sammenligne med andre spor senere.

Denne metode gør det lettere at:
– forstå forskellen på store og små dyr
– genkende mønstre
– og måske på sigt kunne bestemme, hvilket dyr der har passeret.



Sporene lå på det, vi nu kalder “den hemmelige dyresti” – et lille område, hvor vi allerede har set både rådyr og ræv på kamera. Om sporene stammer fra de samme dyr, ved vi ikke med sikkerhed – men det er netop dét, der gør observationen spændende!





📅 Sidste opdatering – i dag (2025-06-03)

Der har desværre ikke været nogen aktivitet ved det nye fodersted i dag.

🌇 Stille gæster i skumringen

Det var sent på eftermiddagen, og solen var ved at gå ned bag trætoppene.
Foderstedet lå stille og fredeligt – næsten som om ingen havde været der hele dagen.
Men netop i de øjeblikke, hvor alt virker roligt, vover skovens små og hemmelige gæster sig frem.

Først dukkede en lille skygge op.
Hurtig som et lyn og så forsigtig, at det næsten var umuligt at få øje på den.
Den piskede frem og tilbage mellem blade og grene – kameraet nåede knap at fange den!

Lidt pels, en lang hale og små mørke øjne …
En lille gnaver!

Den bevægede sig så hurtigt, at jeg kom til at tænke på Speedy Gonzales – ham den lille tegneseriefigur, der altid løber alt for stærkt.
Nu ved jeg virkelig, hvorfor han hedder sådan.

Her er min gamle ven, musen, som allerede mange gange har besøgt foderstedet i nattens skjul. Trofast og lynhurtig!


Ud af det tætte krat, næsten som i et eventyr, kom en gæst med mere farve og elegance end nogen anden:
En hanfasan.

Han listede frem, yndefuldt og stolt – og lignede mest af alt en prins i skovens kongerige, på udkig efter sin prinsesse.
Dybt kobberrøde fjer på kroppen, et grønt hoved der glimtede i det sidste lys, en hvid krave, og gyldne og brune striber som fine penselstrøg malet af naturen selv.

Mange fuglehanner har flotte fjer og stærke farver – det hjælper dem med at blive set, så de kan finde en partner.
Hunnerne er ofte mere grå eller brune, så de kan gemme sig og passe på æggene i reden.
Det er en smart måde at dele opgaverne på i naturen!

To meget forskellige gæster:
Den ene næsten usynlig, den anden farvestrålende som et flag.
Men begge hører til i det stille liv i skovbunden –
som man kun opdager, hvis man ser godt efter og venter i skumringen.

🌗 Observationer 3.–8. Juni 2025

(Natten 03.–04./06) Kun lidt aktivitet. Den trofaste mus er tilbage igen, og også nogle dræbersnegle gør deres entré – man kan tydeligt se, hvordan små sorte pletter pludselig dukker op på maden og langsomt glider frem.

Jeg har nu besluttet at vente et par dage og se, hvad der sker. Jeg vil notere, hvor lang tid det tager, før maden forsvinder helt.

(Om dagen) En ny fugl dukkede pludselig op – først tidligt om morgenen og senere igen sidst på dagen. Efter at have kigget på billeder på nettet, tror jeg, det er en skovskade.

Dagen efter tog jeg telefonen frem og prøvede at optage lyde. Jeg brugte appen Merlin og fandt flere spændende fugle: Solsort, gransanger, munk, due, jernspurv og bogfinke – dog ikke skovskade. Men heldigvis fik jeg i hvert fald optaget lyd fra bogfinken.

(Natten 04.–05./06) Ræven

kom igen! Meget forsigtig og opmærksom – især over for kameraet. Han virkede usikker, men til sidst vovede han sig frem og spiste. Der var stadig rester tilbage, som blev spist i løbet af dagen og næste nat.

Derimod var der ingen tegn på grævling eller rådyr. Jeg begyndte at overveje, om min aktivitet i området har påvirket dem. Måske er de blevet sky – eller måske har de unge, og derfor søger de mere ro.

Jeg fyldte foderstedet op igen. Denne gang kom både ræv og mus hurtigt frem – uden tøven. Dræbersneglene kom også, selvfølgelig.

Men grævling og rådyr er stadig væk. Det får mig til at tro, at min tilstedeværelse og hyppige besøg forstyrrer dem. De er sandsynligvis mere følsomme over for ændringer i deres område – især i yngletiden.

Den 8. besluttede jeg derfor at flytte kameraet én sidste gang til stedet, hvor jeg tidligere så grævlingerne.
Men der kom kun ræven. Ingen spor. Ingen besøg af andre dyr.

Den 9. juni valgte jeg at fjerne kameraet helt. Jeg har observeret længe nok, og nu ønsker jeg ikke at forstyrre stedet yderligere – særligt ikke, hvis der er unger i området.

---

📚 Biologisk note: Grævlingens unger

Grævlingen føder og opfostrer sine unger i hulen. Ungerne bliver født i marts, men kommer først ud i maj. En grævling får typisk 2–3 unger. De dier i den første tid og bliver derefter fodret med opgylpet føde, indtil de er store nok til selv at søge mad efter tre måneder.

Dette betyder, at de tre grævlinger jeg tidligere har observeret, med stor sandsynlighed var – og derfor ekstra følsomme over for forstyrrelser i området.

 

 

9. Juni
 Skift i fokus: Hvirvelløse i sigtekornet

Efter et noget miserabelt forsøg på at tiltrække smådyr med frugt (se indlæg fra 3. juni), besluttede jeg at ændre strategi.

 

 

 

 

 

 

Jeg gik tilbage til de steder, hvor jeg tidligere har set vinbjergsnegle og guldsmede – men denne gang med øjnene rettet mod hvirvelløse dyr.

Desværre havde jeg ikke meget held. Jeg fandt ganske vist et par guldsmede midt i en parring, men de var for hurtige og bevægelige til at blive fanget med kameraet.

Alligevel blev jeg fascineret af den måde, guldsmede parrer sig på – det ser både mærkeligt og elegant ud på én gang.

Jeg slog det op i Encyclopedia Britannica og fandt en tegning, der forklarede det meget bedre end jeg kunne med ord:
Hunnen fæstner sig til hannen på et særligt sted nær brystet, hvilket stimulerer sædproduktionen. Sæden føres derefter over i hunnens bagkrop.
Det er en sårbar og risikabel handling – for selvom begge insekter teknisk set kan flyve, er de i denne position et let bytte for rovdyr.

Det jeg faktisk fik med på kamera, var mere beskedent:
Et par dræbersnegle i langsom bevægelse og nogle små fluer på undersiden af nogle træ blade.

Det så ud som om fluerne lige havde lagt æg – man kunne tydeligt se forskellen mellem de ældre (mørke og sorte) og de nye (grønne og næsten usynlige i deres camouflage).

 

 

 

10. juni – Endelig et fund!

Efter flere dages søgen lykkedes det mig endelig at finde nogle snegle – både med og uden hus!

Jeg fandt dem tæt på mit natursted og besluttede at samle dem i en beholder for at kunne observere dem nærmere.

Som en lille velkomst serverede jeg nogle friske blade, som jeg fandt i nærheden.

Nu håber jeg, at de vil blive lidt og vise mig mere af deres liv og adfærd i de kommende dage.
Det føles godt endelig at få lidt nærkontakt med nogle af de hvirvelløse dyr, jeg har ledt efter så længe.

 

 

11. juni
En ny gæst: gulhale larven

Heldet var med mig igen i dag – og endnu en gang sad det på et blad!

Denne gang fandt jeg en larve af en gulhale (Euproctis similis), som jeg straks genkendte fra Naturbasens side:
https://www.naturbasen.dk/art/874/gulhale

Som med sneglene i går, valgte jeg at lægge larven i en beholder med flere friske blade, hvor jeg fandt den.

Inden jeg vender tilbage i morgen, har jeg undersøgt lidt om dens kost:
Gulhalens larver spiser mange slags planter – blandt andet kirsebær og æble, som jeg heldigvis har i haven.
Det gør det nemt at fodre den og følge med helt indtil den laver en kokon og – forhåbentlig – forvandler sig til en natsværmer!

 

13. juni – Madvalg og forvandling

Efter en pause den 12. juni vendte jeg tilbage til mine små observationer i dag den 13.

Mine forsøg med egeblade var ikke den store succes – sneglene og dræbersneglene foretrak helt klart kirsebærblade og især de friske salatblade, som forsvandt hurtigt.
 

Jeg lagde også et par små stykker tørret kokos og kiggede nysgerrigt til, om de ville smage på det. Det må tiden vise.

 

Men det største øjeblik kom, da jeg kiggede til larven:
 

Den har allerede forvandlet sig til en kokon!
 

Jeg troede, det ville tage længere tid, men måske har den haft travlt – og forhåbentlig går det hele godt.

Nu venter jeg spændt og håber, at den lille larve en dag bryder ud som en flot gulhale.

 

 

 

 

 

 

 

15. Juni
Et genkendeligt vinbjergsnegle-par?

I dag gjorde jeg endnu et spændende fund:
Næsten præcis samme sted som jeg tidligere så to vinbjergsnegle parre sig, fandt jeg igen to snegle af samme størrelse.

Da jeg sammenlignede billederne tæt på hinanden, lignede de det samme par.
Det er selvfølgelig ikke sikkert – men det føltes lidt som et genforeningsøjeblik!

De er nu flyttet ind i en ny, større beholder, hvor de bor sammen med de andre vinbjergsnegle og dræbersnegle.

 

Eftersom vinbjergsnegle er hermafroditter, kan de begge lægge æg, så jeg håber lidt, at de ikke går i gang med endnu en parringsdans, for så må jeg overveje at adskille dem.

 

 

🐌 16. Juni – Den store snegleflugt

I dag vågnede jeg op til et lille mysterium…

Låget på beholderen med vinbjergsneglene stod åbent – og en (eller begge) var væk!
De har åbenbart fundet ud af at løfte låget, og nu er de stukket af.

Måske som protest mod menuen? Eller bare nysgerrige på verden udenfor plastikkassen?

Jeg overvejer at justere kosten – måske lidt flere friske blade eller noget saftigt frugt 🍓🥬
Snegle med smag for eventyr kræver tydeligvis en mere luksuriøs kantine.

🐛 Kokon 

På den gode side:
Kokonen fra larven (gulhale) ser stadig sund og stabil ud – ingen skader eller mug, så der er håb for, at der en dag kommer en sommerfugl ud 🦋

🐌 17. Juni – Ny diæt og fokus på bøtterne

I dag prøvede jeg noget nyt:

Jeg lagde et lille stykke oksebryst i sneglebøtten, bare for at se, om de ville røre det.

Det lyder måske mærkeligt, men nogle sneglearter er faktisk altædende og spiser både planter og animalsk materiale, især hvis det er blødt og let at nedbryde.

Jeg er spændt på, om mine vinbjergsnegle hører til dem?
Så nu holder jeg øje: 
Ignorerer de det?
Undgår de det?
Eller tager en bid?

 

 

 

Der var ingen nye fund i skovbunden i dag.

I stedet har jeg valgt at fokusere på de to bøtter 

Den ene med snegle og dræbersnegle, den anden med larvens kokon.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det føles som om observationen har flyttet sig fra det åbne landskab til en verden i miniformat
  

🧠 Pædagogisk refleksion: En verden i miniformat

Når vi observerer naturen helt tæt på (fx i en bøtte med snegle) åbner vi op for en verden i miniformat.
Det er ikke bare små dyr i en plastbeholder, men et mikrokosmos, hvor jeg kan udforske livets kredsløb, tilpasning, fødevalg og forandring.

👀 Sanselig læring og naturfaglige grundelementer

I begyndelsen er den pædagogiske målgruppe naturligt nysgerrig.
En snegl, der langsomt bevæger sig hen over et salatblad, eller en larve, der gemmer sig helt stille, når man kommer tæt på, giver perfekte muligheder for sanselig læring.

Man kan stille spørgsmål som:
- Hvad sker der, når sneglen spiser?
- Hvor bor den?
- Hvorfor gemmer larven sig i en kokon?

På den måde får målgruppen mulighed for at:
- Undersøge begreber som levende/død, hurtig/langsom, blød/hård
- Forstå livscyklusser gennem konkrete, langsomme forandringer
- Øve tålmodighed og opmærksom iagttagelse

🔬 Fra nysgerrighed til systematik

Over tid kan det pædagogiske fokus udvides til mere systematisk observation og dokumentation:
- Hvad foretrækker sneglen at spise? - Hvordan tester vi det?
- Hvor lang tid går der, før kokonen åbner?
- Kan vi finde forskelle mellem snegle? - Hvad betyder det, at nogle er hermafroditter?

Her arbejder vi med:
- Hypotesedannelse og afprøvning (f.eks. “snegle spiser kun planter” – sandt eller falsk?)
- Begreber som tilpasning, fødekæde og biotop
- Brug af logbog, billeder og video som naturfaglig metode

🎯 Hvorfor er det vigtigt?

Når vores pædagogiske målgruppe får mulighed for at følge en snegl eller en larve, over længere perioder, lærer de ikke bare fakta.
De lærer at se naturen, og at følge naturens tempo. Det styrker deres:
- Nysgerrighed
- Forundring
- Forståelse for livets mangfoldighed

Selvom det måske “bare” er en plastikbøtte med snegle, i virkeligheden er denne en levende dannelsesplan i biologi.

 

📅 18. Juni – Sødt over salt & en uventet gæst

Kokonen ser stadig fin ud: ingen tegn på, at noget er galt, og jeg lader den være i fred.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sneglene derimod rørte slet ikke det lille stykke oksesteg, jeg lagde i bøtten.

Så i dag prøvede jeg med jordbær i stedet.
Måske foretrækker de sødt frem for salt?

 

 

 

 

 

 

🎥 Bonusobservation: En natlig jæger vender tilbage

Min vildtkamera fangede i nat et velkendt dyr – et mårdyr luskede rundt ved hønsegården!

Jeg havde egentlig håbet, den havde givet op, da hønsegården har stået tom i en hel måned.
Men med kun få dage tilbage, før kyllingerne flytter ud i gården, er den altså tilbage igen.

Mon ræven også kommer forbi?
Og kunne det i så fald være den samme ræv, jeg tidligere har fanget på kamera ved mit fodersted i skoven?

 

📅 19. Juni – Kort opdatering

En hurtig observation i dag:

De store vinbjergsnegle foretrækker stadig salatblade,
mens dræbersneglene har kastet sig over jordbærrene med stor iver.

20. Juni – Varmen gør en forskel 🌡️

Temperaturen er steget de seneste dage, og det kan jeg tydeligt se i bøtterne:
Organisk materiale nedbrydes hurtigere.

Blade og madrester bliver hurtigere brune og bløde, og der kommer flere små bevægelser i jorden og på bladene – tegn på, at mikroorganismer og smådyr er i gang.

Fra i dag lader jeg låget stå en lille smule åbent, så der kan komme mere luft ind i bøtterne.
Siden jeg begyndte på det, er nedbrydningen blevet endnu mere tydelig.

Det er en god påmindelse om, hvordan temperatur og ilt spiller en vigtig rolle i naturens nedbrydningsprocesser.
Jo varmere det er – og jo mere luft der er – desto hurtigere arbejder bakterier, svampe og andre nedbrydere.

 

 

21.–22. Juni
Luft, varme
og
en overraskelse

De sidste dage har temperaturen været stigende, og jeg kan tydeligt se, at det organiske materiale i bøtten nedbrydes hurtigere.
For at forbedre forholdene har jeg derfor ladet låget stå en smule åbent, så der kan komme mere luft til — både for at mindske fugt og give dyrene bedre levevilkår.

🔍 Adfærdsobservation
Det er tydeligt, at vinbjergsneglene holder sig til salatstykkerne og søger mod bøttens kanter, hvor miljøet er mindre fugtigt.

 

Dræbersneglene derimod har bevæget sig mere vilkårligt rundt og har ofte været at finde midt i det fugtige, halvrådne materiale.

🐌 Overraskelsen

Den 22. opdagede jeg, at kun vinbjergsneglene var i live.
Dræbersneglene lå livløse, hvilket kom lidt bag på mig.
Jeg spekulerer nu på, om de enten er blevet forgiftet af det rådne materiale, eller om miljøet simpelthen blev for iltfattigt og fugtigt for dem.

Jeg har nu fjernet det nedbrudte materiale, rengjort bøtten, og givet frisk salat.
Jeg følger med de næste dage og håber, at det forbedrede miljø holder vinbjergsneglene sunde og aktive.

🦋 Kokonen ser stadig fin ud – dog uden tegn på forandring.
Jeg har valgt at lade låget stå helt åbent, så der både kommer frisk luft til og mulighed for, at sommerfuglen kan flyve ud, hvis den er klar.