Mit natursted 3 Tina Z

18. juni 2025

Jeg vil lave et ganske kort indlæg omkring, hvordan det er gået mine ringspinder larver siden sidst.

Som tidligere beskrevet, var der plantet roser og brændenælder i plastspanden, der udgjorte bunden af mit bur til larverne. Brændenælderne voksede fint, men roserne måtte udskiftes med friske, da de på trods af jævnlig vanding hang noget. 

Her billede af ringspinder, der spiser af friske blade af nyplantet rose i buret.

Mit forsøg med at tilbyde friske bøgeblade, viste en klar præference for roserne. Så vidt jeg kunne se, rørte de ikke bøgebladene.

 

Jeg har flere gange tidligere oplevet, at de kravlede rundt udenpå buret, hvor de er noget mere udsat for naturlige fjender, end hvis de sad godt gemt i en busk i et levende hegn i deres naturlige habitat.

En dag efter regn tager jeg dette billede af en smuk rindspinder med vandperler på kroppen. Den er naturligt tilpasset fænomener som regn ved at være vandafvisende. 

Desværre er begge larver væk en dag, jeg vil kigge til dem. Jeg vender stort set samtlige blade for at sikre mig, at de ikke har forpuppet sig. Desværre uden held, da dette ville have været virkelig spændende at måtte følge med i. 

På jagt efter nye larver på mit natursted, finder jeg endnu en ringspinder. Desuden finder jeg nye larver. Jeg finder ved hjælp af Naturbasen frem til, at det må være enten en vanddrikker eller en græsspinder.

Der er ligheder som bevægemønster, anatomi i form af eksempelvis form samt sugekopper på undersiden.

Forskelle er tydeligvis størrelse, aftegninger og umiddelbare kendetegn som sorte pletter i forende af ringspinder, og "pil" i behåring såvel foran som bagved ved den ny larve.

Den ny larve er markant større og noget hurtigere til at bevæge sig frem, hvorfor jeg denne gang i stedet for en behandsket hånd bruger en opvaskebalje til umiddelbar opbevaring.

Jeg finder to larver, som jeg vil mene er af samme art, idet de umiddelbart har samme aftegninger. Den ene er dog noget mørkere end den anden, hvilket der selvfølgelig er en grund til?

Ringspinder larverne jeg har fundet, har alle sammen lignet hinanden til forveksling. 

Jeg beholder larverne for en stund i mit bur for at kunne iagttage dem grundigere. Det er fascinerende at opleve dem enkeltvis, men i lige så stor grad ved siden af hinanden og se, hvor forskellige de er. Den nye larve er så stor og "hurtig" at jeg må indrømme, at jeg ikke har lyst til at have den i hænderne. Jeg reflektere over, at det er en vigtig overvejelse i forhold til en eventuel målgruppe. Ligeledes om der er forståelse for et levende væsen, der ikke må mases eller smides med.

Efter en rum tid beslutter jeg mig for, at alle larver skal tilbage, hvor jeg fandt dem. De skal have de bedst mulige betingelser for at forpuppe sig og blive til natsommerfugle. 

Planen er, at jeg nu iført bukser og langærmet bluse for at skærmes for meterhøje brændenælder og stikkende roser, vil gå på opdagelse i det levende hegn på mit natursted. Skulle jeg være så utroligt heldig at finde en forpuppet larve, binder jeg en tråd om stedet, så jeg kan finde det igen og følger udviklingen her på bloggen.

Det stykke natur vil jeg i fremtiden anskue med helt andre øjne. Fremover som et levested for sommerfugle der lægger sine æg, der bliver til larver, der forpupper sig og slutligt bliver til dag- og natsommerfugle. Nogle af dem har været sjældne, nu er forholdene så de ikke længere er det. Jeg vil være meget mere nysgerrig på, at kunne finde tegn på og følge alle stadier af denne cyklus samt undersøge de forskellige arter jeg kan finde. 

Rigtig god sommer :)

5. juni 2025 

Mit natursted 3 – at arbejde med naturvidenskabelige metoder i praksis.

Mit formål med følgene indlæg er, at præsentere mit dyrehold, illustreret med foto og video, samt formidle mine overvejelser. I kommende indlæg vil jeg have mere fokus på at sætte observationer i system ved hjælp af skemaer samt prøve at dykke dybere ned i, hvad jeg ser, oplever og bliver nysgerrig på.  

Mit arbejde med naturfaglig undersøgelse tager udgangspunkt i gentagne besøg på mit natursted med en bevidsthed om, at man ser det man ved / kender til, har mødt i forvejen, s 186 i grundbogen. Mine tidligere besøg er præget af sansning og umiddelbar oplevelse samt at se forskelle og ligheder. Denne gang skal jeg anvende en mere målrettet og videnskabelig tilgang. Det handler det om at zoome ind og iagttage naturens små dele, detaljerne mere grundigt. 

Følgende to billeder fangede i første omgang min opmærksomhed, særligt billedet af billernes meget smukke farve fascinerede mig. I min begrænsede naturfaglige viden, bliver det klart at antropomorfe forestillinger, at tillægge dyrene menneskelige egenskaber, kan stå i vejen for en nøgtern og faglig tilgang, s. 187 og s. 193 i grundbogen. Det kræver opmærksomhed at observere uden at fortolke med menneskelige følelser eller behov, såsom begreberne intimitet og privatliv, skulle det være en parring jeg her overværer? 

Med udgangspunktet i mine tidligere oplevelser med sommerfugle på stedet, hvilket har skabt en særlig interesse for larvernes metamorfose, fra larve til puppe og videre til natsværmer, bliver jeg i sidste ende optaget af, at vide mere om disse smukke larver. Jeg opdager i første omgang en larve på en rose.

Da jeg zoomer ind, sidder der fire larver inden for en lille radius. Blandt andet denne larve, der har spist en stor del af bladet.

Larverne er i første omgang en sanse- synsmæssig fascinerende oplevelse. Jævnfør ovennævnte antropomorfe forestillinger, kan jeg få oplevelsen af, at vi kan kigge på hinanden. Den taler til et følelsesmæssigt sted i mig, da jeg i første omgang nærmest kan relatere dens ansigt til noget menneskeligt. Samtidig har den en nuttethedsfaktor der er svær at komme udenom.

Jeg etablerer mit dyrehold i form af et simpelt bur til larverne, for at kunne observere og undersøge deres udvikling og adfærd på nært hold. Buret er konstrueret med tanke på at efterligne larvernes naturlige habitat og samtidig beskytte dem mod rovdyr som fugle. Valget om at isolere larverne fra deres naturlige økosystem er truffet med henblik på at muliggøre fokuserede observationer af den enkelte arts adfærd og udvikling.

Jeg graver rose og brændenælde op, da det er her jeg finder larverne, som jeg planter i en balje. 

 

Mit bur har to sideløbende formål i form af at holde naturlige fjender i fødekæden fra larverne, samtidig med at kunne stille så naturnære betingelser som muligt til rådighed. 

Endvidere er ideen, at buret let kan løftes af, så jeg kan komme helt tæt på larverne. Jeg sidder på en havestol og iagttager larverne med en, i første omgang, ikke systematisk tilgang. Pludselig er der gået en time med bare at kigge.

Min tilgang bygger på Clarks slow-pædagogik, som lægger vægt på fordybelse, gentagelse og nærvær i pædagogisk praksis. Jeg har prioriteret tid, tålmodighed og gentagne besøg med samme formål: at få et dybere indblik i larvernes livsform.

Med fokus på naturfaglige arbejdsmetoder vil jeg fremover fokusere på systematisk observation, eksperimenter og refleksion. Jeg vil arbejde undersøgende med naturen og samtidig træne en naturfaglig tilgang, hvor jeg i højere grad forholder mig naturvidenskabeligt frem for intuitivt:

· Observere / iagttage mit dyrehold på så naturlige betingelser som muligt.

· Undersøge art, adfærd, kendetegn mm.

· Stille spørgsmål / hypoteser, kan jeg holde på dem, hvordan og hvor forpupper de sig? Blandt andet      her kommer den dialoge viden i spil, når jeg viser og taler om projektet med andre.

· Eksperimentere, hvad nu hvis bøgeblade i stedet for rose og brændenælder?

· Konkludere, hvis muligt.

Det første spørgsmål formulerer sig meget hurtigt og konkret, da jeg dagen efter etablering af mit dyrehold kommer ud til buret og ser larven på ydersien: "Hvor lukket inde skal larverne være, hvor naturlige betingelser kan jeg stille til rådighed, for at jeg samtidig kan holde på dem?

Betingelserne for mine observationer beror på, at jeg ikke kan sammenligne de to larver, ikke endnu, jeg vil kunne lave mig nogle generelle undersøgelser. Måske vil jeg ved nærmere observationer og undersøgelser kunne finde forskelle på dem. Lige nu er lighederne stærkt dominerende.

Dette billede er taget af larverne, inden de sættes på planterne i buret. Den ene kan synes større end den anden, hvilket jeg desværre ikke fik målt.

For at kunne se forskelle som længde, er det optimalt at de er ved siden af hinanden som her, med mindre forskellen er udtalt. I buret er det meget svært at undersøge.

Heldigvis har jeg tilfældigvis havehandsker på, idet jeg senere via katalog viden læser mig til, at berøring på bar hud kan føre til irritation og udslæt, hvilket havde været en oplysende men uheldig analog viden.

Fra undren til viden – spørgsmål og eksperimenter

Et centralt aspekt i arbejdet bliver at formulere spørgsmål og hypoteser, som kan undersøges i praksis:

• Hvordan bevæger larverne sig? På billedet ses ringspinderens ben formet som sugekopper. Den slipper med et sæt for samtidig at få fat med et andet, den ligesom bølger sig frem. Dette har selvfølgeligt et formål og er ikke tilfældigt?

Der er ligeledes noget andet, noget der ikke ligner sugekopper med nærmest kløer?

• Hvordan ser de ud? Er der forskel på for- og bagende? Han/hun? Hvilke farver, former og mønstre kendetegner dem?

Larvens forende

Larvens bagende

Iagttagelser af mønstre og farver der knytter til den analoge sanselige viden.

• Hvad spiser de? Jeg vil eksperimenteret med at tilbyde forskellige typer føde og observeret reaktioner.
• Kan to larver leve tæt sammen? (dette for at øge chancen for observation)
• Endeligt hvordan forpupper larverne sig og bliver endeligt til natsommerfugle? Der er ingen logik som at en lille larve bliver til en stor larve.

Til at zoome ind forsøger jeg mig i første omgang med et ganske almindeligt forstørrelsesglas men erfarer, at jeg kommer skarpere og tætter på ved at zoome ind på telefonen. Det har endvidere den store fordel, at både billeder og video kan ses ubegrænsede gange for virkelig af kunne se nærmere, udelukke eventuelle forstyrrende elementer samt muligheden for at skifte fokus. Videoen nedenfor oplever jeg umiddelbart meget fascinerende, endvidere er den materiale til eventuelt at kunne dykke meget dybere ned i, hvordan spiser en larve samt larvens anatomi?

Fremover vil jeg anvende et skema som redskab til at systematisere mine observationer. Det skal hjælpe mig med at fastholde detaljer, opdage mønstre og se udvikling over tid. Skemaer og systematik understøtter en naturfaglig kompetence: evnen til at sammenligne, kategorisere og analysere på baggrund af konkrete iagttagelser, s. 203 i grundbogen. Dette vil blandt andet være indholdet i kommende blogindlæg.

Naturfagligt sprog og erkendelse

En væsentlig erkendelse i mit arbejde er ligeledes betydningen af at kunne øve anvendelsen af et naturfagligt sprog. Overgangen fra hverdagssprog til et mere præcist og videnskabeligt sprog er nødvendig for at kunne beskrive, klassificere og sammenligne samt ikke mindst være en sproglig rollemodel for en målgruppe.

Hverdagsviden -bevidsthed, hvor store forskellige og varierede plante- og dyregrupper samles til et enkelt begreb, mangler et sprog der kan understøtte og nuancere den naturvidenskabelige tilgang til natur og naturfænomener, kulturel (videnskabelige) viden, s. 189. Dette for at kunne være optimal, blandt andet sproglig, rollemodel for en målgruppe og så tidligt som muligt adskille hverdagssprog og naturfaglige begreber. Arbejdet og erfaringerne vil opbygge en phronesis, en situationsbestemt dømmekraft baseret på erfaring med mange lignende situationer, s. 61 i grundbogen.

Jeg oplevede, være begrænset af hverdagsviden da jeg forsøgte at artsbestemme larven ved hjælp af fagbøger, hvilket viste sig vanskeligt. Her krævede det både faglig viden og erfaring at navigere i begreber og taksonomiske klassifikationer.

Ved hjælp af Naturbasen lykkedes det mig at identificere arten som ringspinder (Malacosoma neustria), som tilhører:

 
Familie:       Bredvinget spindere
Orden:         Sommerfugl
Klasse:         Insekter
Gruppe:        Natsommerfugl
Status:          Næsten truet (NT) og relativt sjælden i Danmark. I Danmark er det en art, som før var i                            stor tilbagegang, men har på de seneste år set stor fremgang især i de sydlige dele af                                landet.

At arten har været truet og relativ sjælden i Danmark, men nu er i fremgang, kan danner grundlag for eksperimenterende og undersøgende tilgange der understøtter en større naturetik og -dannelse. Klafki italesætter vigtigheden af, gennem indsigt i, kritisk stillingtagen til samt at kunne begrunde en holdning, at deltage aktivt og kritisk i samfundsmæssigt problemstillinger, s. 208 og 209 i grundbogen.

Kropslig erfaring og videre perspektiver

Fremstillingen af buret og det konkrete arbejde med larverne har aktiveret en kropslig og praktisk dimension i læringen. Denne form for erfaring skaber hukommelsesstøtte og konkret forståelse, som understøtter teoretisk indsigt. Det viser, hvordan praksis og teori kan berige hinanden.

Et naturligt næste skridt kunne være at udvide undersøgelsen til, hvad kan de forveksles med som strand ringspinderen. Ligeledes at inddrage sammenligninger med andre dyregrupper, eksempelvis mellem larver, regnorme og snegle. Det kunne give ny indsigt i bevægelse, kropsstruktur og tilpasning til miljø. Desuden ville en videre klassifikation af forskellige dyr styrke den taksonomiske forståelse og evnen til at anvende et naturfagligt sprog.

Afsluttende refleksion for dette blogindlæg

At arbejde naturvidenskabeligt med naturen kræver både struktur, åbenhed og nysgerrighed. En fare ved en for stram systematik er, at man kun ser det, man leder efter. Der skal derfor være plads til at opdage det uventede – det, der ligger uden for skemaerne. Det er i balancen mellem fordybelse og åbenhed, at den naturfaglige erkendelse kan vokse.