Mit natursted BIOTOP 3 Marianne
.
Mit natursted (biotop) 3
Net-merit opgave uge 21, 22 og 23
Her i maj / juni er der sikkert sket mange ændringer på dit natur sted siden de første besøg i uge 17 (april) - hvad mon du ville se og høre, hvis du igen satte dig og 'lagde mærke til dit sted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'.
Opgave er todelt:
- en individuel del, hvor du arbejder med
indsamle og undersøge de dyr, der lever på dit natursted
Undersøgelse
af dyr i min biotop
En aftenvandring ved min biotop førte til fundet af tre store vinbjergsnegle og én lille snegl, som jeg i første omgang antog for at være en lundsnegl. Jeg tog dem med hjem, hvor mine børn (på 11 år) og jeg lavede et lille terrarie og undersøgte, hvad sneglene ville spise, og hvordan de ville omgås hinanden.
Vi tilføjede følgende fødeemner til terrariet:
●
Skiver af æble
●
Skiver af agurk
●
Græs
●
Hosta-blade
●
Mynteblade
●
Mælkebøtteblade
●
Icebergsalat
●
Kløver
●
Bønnespirer
Vi observerede hurtigt, at især agurk og
salat blev spist, sammen med de fleste af de andre grønne blade. Æblestykket
blev der også spist af – tydelige raspemærker afslørede sneglens munddele.
Hosta og mynteblade blev dog ikke rørt.
Vinbjergsneglene trak sig ikke hurtigt
ind i deres skal, som den lille snegl gjorde. De syntes nysgerrige og kom
hurtigt frem igen, når vi flyttede på dem.
https://www.danmarksnaturguide.dk/havesnegl-og-lundsnegl/
Her så jeg, hvordan skallens åbning kan være med til at artsbestemme
snegle. Det var meget lærerigt!
Vi undrede os over, om snegle drikker vand, da vi havde sat en lille underskål med vand i terrariet. Det
var ikke let at finde svar på dansk, men via en engelsk artikel fra Plantura (12. september 2022), fandt jeg ud af, at snegle optager vand både gennem huden og kan drikke via mundens tentakler, der fungerer som små sugerør.
Den ene skinnede næsten perlemorsagtigt. Min datter var især fascineret af, hvordan snegle bevæger sig – og hvordan de med
deres "fodsål" glider hen over underlaget. En morgen havde hun
vasket overdelen af terrariet, da det var blevet uklart af slim og efterladenskaber så hun bedre kunne følge deres færd
Vi lærte også, at snegle er hermafroditter og tilhører gruppen af bløddyr.
Her er de igen på vej ud i friheden
"Opvaskebaljen"
– undersøgelse over jorden
Jeg brugte en opvaskebalje og rystede en mindre busk ved min biotop omkring kl. 20.46, for at undersøge hvilke insekter, der boede i det. Udbyttet var begrænset – det blev til en edderkop, en bille, en flue, en tovinget insekt og mange små lus.
Larver
Andre
observationer
Et muldvarp havde for nylig været på
besøg
Vandhullet er nu helt væk og dækket af planter med små blomster. Der er stadig mange små insekter i luften omkring biotopen.
Fuglekvidderet tidlig morgen er mindre
intenst her ved biotopen end ved mit sommerhus. Jeg har lavet lydoptagelser,
men den ene er desværre ret lav.
Første link er på 2,12 min – fra mit
natursted BIOTOP
Andet link er på 2,53 min – fra mit
sommerhus ved Trend
Refleksion, videnskabsteori og begrebsforståelse
Denne
oplevelse blev til en lærerig og sanselig rejse. Jeg har brugt auditive metoder
(lytning til naturen og samtaler), visuelle (observationer og billeder),
taktil-kropslige (føle og håndtere snegle), samt kognitive (refleksion,
informationssøgning, analyser og sammenligninger).
Ifølge Allan Baddeley og Graham Hitch´s model for arbejdshukommelse har både børnene og jeg aktiveret arbejdshukommelsen, især i forhold til at søge viden, tolke informationer, anvende begreber som "hermafrodit", "raspet", og "følehorn" og koble ny viden til tidligere erfaringer. Det har været undersøgelsesbaseret læring, hvor spørgsmål har ført til nye undersøgelser – og dermed også refleksiv læring og dannelse.
Refleksion
Refleksion med fokus på vidensformer og pædagogik
Ved at kombinere sanselig læring, tydelig struktur, faglig relevans og socialt samarbejde kan jeg skabe et stærkt og tilgængeligt læringsrum i naturen – som det også beskrives i artiklen ”Specialklasser høster succes i køkkenhaven”. Her fremhæves, hvordan praksisnære, sanselige aktiviteter med naturen som omdrejningspunkt fremmer både læring og trivsel hos børn med særlige behov – en tilgang, der i høj grad kan overføres til voksne med funktionsnedsættelser.
Hvis jeg integrerer læring i f.eks. en gåtur, får borgerne mulighed for at mærke, se og lugte sneglene og deres føde – en stærk måde at bringe analog viden i spil: viden, der formidles direkte fra menneske til menneske, ofte gennem rutiner, traditioner og observation. Den er ikke nødvendigvis reflekteret, men bygger på erfaring og sansning. Her er det mig som pædagog, der rammesætter aktiviteten og videregiver en konkret praksis.
Samtidig giver observationen og samtalen med borgerne mulighed for at bringe dialogisk viden i spil – hvor viden skabes i samspillet mellem mennesker, gennem spørgsmål og refleksion. Gennems spørgsmål som "Hvad spiser sneglen?" eller "Hvorfor er skallen anderledes?", opstår der en tovejskommunikation. Vi undersøger i fællesskab, og viden bliver noget, vi er fælles om at opdage. Denne form for læring styrker både deltagelse, ejerskab og forståelse.
Derudover skaber aktiviteter som artsbestemmelse og systematisering af snegletyper mulighed for at inddrage katalogisk viden – altså evnen til at inddele og kategorisere viden i grupper og typer. Når vi sammen ser forskel på vinbjergsnegl, kratsnegl og havesnegl, lærer borgeren, at viden kan systematiseres - hvilket giver overblik, især for målgrupper som har brug for tydelig rammesætning og gentagelser.
Artiklen understreger, at faste arbejdsgange og små pauser fremmer koncentration. På bostedet er der allerede struktur omkring gåturene, hvilket gør det let at planlægge en aktivitet som at finde snegle. En enkel forberedelse – som at medbringe agurk eller mælkebøtteblade – kan skærpe borgerens opmærksomhed og give retning i aktiviteten.
At finde en snegl og kunne artsbestemme den med hjælp fra fx en app giver en umiddelbar succesoplevelse. Når borgeren bliver anerkendt med udsagn som “Godt observeret” eller “Tak fordi du ville røre ved sneglen”, styrker det både selvværdet og skaber et fællesskab omkring læring.
Forslag til læringsmetoder for målgruppen handicappede voksne
●
Sanselig læring: Brug konkrete
objekter som snegle, blade, vand og jord. Sanselig tilgang styrker
begrebsforståelse og hukommelse.
●
Fælles oplevelser: Som her, hvor
du involverer børnene – dette kan overføres til fx grupper af voksne med
funktionsnedsættelser for at fremme fællesskab og læring.
●
Billedstøtte og video: Brug
billeder, filmklip og tegninger (ex. Sneglens anatomi, fødekæde).
●
Auditiv læring: Lydoptagelser af
naturen, snegle lyde (hvis muligt), og oplæste tekster styrker deltagelse hos
personer med læsevanskeligheder.
●
Gentagelse og struktur: Vend
tilbage til nøglebegreber flere gange – fx "hermafrodit",
"bløddyr", "føde" og "artsbestemmelse".
●
Eksperimenter og observation:
Simpelt som at se hvad snegle spiser eller hvordan de bevæger sig.
●
Brug af IT: Fælles søgning på
nettet eller brug af apps til arts genkendelse (fx “skoven i skolen”, “Danmarks
naturguide” og lignende).
●
Refleksion: Stil åbne spørgsmål:
"Hvad tror du snegle kan lide at spise?" – "Hvordan tror du de
bevæger sig?"
Mit natursted (biotop) 3
Net-merit opgave – Uge 21, 22 og 23
Her i maj / juni er der sikkert sket mange ændringer på dit natursted siden de første besøg i uge 17 (april) – hvad mon du ville se og høre, hvis du igen satte dig og 'lagde mærke til dit sted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde naturvidenskabeligt.
Opgaven er todelt:
- En individuel del, hvor du arbejder med at indsamle og undersøge de dyr, der lever på dit natursted
Undersøgelse af dyr i min biotop
En aftenvandring ved min biotop førte til fundet af tre store vinbjergsnegle og én lille snegl, som jeg i første omgang antog for at være en lundsnegl. Jeg tog dem med hjem, hvor mine børn (på 11 år) og jeg lavede et lille terrarie og undersøgte, hvad sneglene ville spise, og hvordan de ville omgås hinanden.
Vi tilføjede følgende fødeemner til terrariet:
- Skiver af æble
- Skiver af agurk
- Græs
- Hosta-blade
- Mynteblade
- Mælkebøtteblade
- Icebergsalat
- Kløver
- Bønnespirer
Vi observerede hurtigt, at især agurk og salat blev spist, sammen med de fleste af de andre grønne blade. Æblestykket blev der også spist af – tydelige raspemærker afslørede sneglens munddele. Hosta og mynteblade blev dog ikke rørt.
Vinbjergsneglene trak sig ikke hurtigt ind i deres skal, som den lille snegl gjorde. De syntes nysgerrige og kom hurtigt frem igen, når vi flyttede på dem.
Efter nærmere undersøgelse viste det sig, at den lille snegl ikke var en lundsnegl, men en kratsnegl. Det fandt jeg ud af via blandt andet denne side:
https://www.danmarksnaturguide.dk/havesnegl-og-lundsnegl/
Her så jeg, hvordan skallens åbning kan være med til at artsbestemme snegle. Det var meget lærerigt!
Vi undrede os over, om snegle drikker vand. Det var ikke let at finde svar på dansk, men via en engelsk artikel fra Plantura (12. september 2022), fandt jeg ud af, at snegle optager vand både gennem huden og kan drikke via mundens tentakler, der fungerer som små sugerør.
Vi observerede også farveforskelle mellem vinbjergsneglene. Den ene skinnede næsten perlemorsagtigt. Min datter var især fascineret af, hvordan snegle bevæger sig – og hvordan de med deres "fodsål" glider hen over underlaget. En morgen havde hun vasket overdelen af terrariet, da det var blevet uklart af slim og efterladenskaber, så hun bedre kunne følge deres færd.
Vi lærte også, at snegle er hermafroditter og tilhører gruppen af bløddyr.
Her er de igen på vej ud i friheden
"Opvaskebaljen" – undersøgelse over jorden
Jeg brugte en opvaskebalje og rystede en mindre busk ved min biotop omkring kl. 20.46, for at undersøge hvilke insekter, der boede i det. Udbyttet var begrænset – det blev til en edderkop, en bille, en flue, et tovinget insekt og mange små lus.
Larver
På en plante fandt jeg små sorte larver (3–4 mm), som var i fuld gang med at spise – det var tydeligt, at de havde deres første store måltid.
Andre observationer
- En muldvarp havde for nylig været på besøg.
- Vandhullet er nu helt væk og dækket af planter med små blomster.
- Der er stadig mange små insekter i luften omkring biotopen.
Fuglekvidderet tidlig morgen er mindre intenst her ved biotopen end ved mit sommerhus. Jeg har lavet lydoptagelser, men den ene er desværre ret lav.
Refleksion, videnskabsteori og begrebsforståelse
Denne oplevelse blev til en lærerig og sanselig rejse. Jeg har brugt auditive metoder (lytning til naturen og samtaler), visuelle (observationer og billeder), taktil-kropslige (føle og håndtere snegle), samt kognitive (refleksion, informationssøgning, analyser og sammenligninger).
Ifølge Baddeley og Hitches model for arbejdshukommelse har både børnene og jeg aktiveret arbejdshukommelsen, især i forhold til at søge viden, tolke informationer, anvende begreber som "hermafrodit", "raspet", og "følehorn" og koble ny viden til tidligere erfaringer. Det har været undersøgelsesbaseret læring, hvor spørgsmål har ført til nye undersøgelser – og dermed også refleksiv læring og dannelse.
Forslag til læringsmetoder for målgruppen handicappede voksne
- Sanselig læring: Brug konkrete objekter som snegle, blade, vand og jord. Sanselig tilgang styrker begrebsforståelse og hukommelse.
- Fælles oplevelser: Som her, hvor du involverer børnene – dette kan overføres til fx grupper af voksne med funktionsnedsættelser for at fremme fællesskab og læring.
- Billedstøtte og video: Brug billeder, filmklip og tegninger (ex. Sneglens anatomi, fødekæde).
- Auditiv læring: Lydoptagelser af naturen, sneglelyde (hvis muligt), og oplæste tekster styrker deltagelse hos personer med læsevanskeligheder.
- Gentagelse og struktur: Vend tilbage til nøglebegreber flere gange – fx "hermafrodit", "bløddyr", "føde" og "artsbestemmelse".
- Eksperimenter og observation: Simpelt som at se hvad snegle spiser eller hvordan de bevæger sig.
- Brug af IT: Fælles søgning på nettet eller brug af apps til artsgenkendelse (fx “Skoven i Skolen”, “Danmarks Naturguide” og lignende).
- Refleksion: Stil åbne spørgsmål: "Hvad tror du snegle kan lide at spise?" – "Hvordan tror du de bevæger sig?"
Kommentarer
Send en kommentar