Planter i pædagogisk praksis 4 Tina Z
27. juni 2025
Planter i pædagogisk praksis 4
I forsøget på at afdække, hvad jeg mere kan med planter i mit nærmiljø, vil jeg afprøve et vild med vilje projekt, særligt i forhold til naturligt hjemmehørende planter som findes i området.
Jeg vil arbejde ud fra spørgsmålet om, hvordan jeg kan være med til at øge biodiversiteten i mit nærmiljø, med fokus på planter og sommerfugle, ved hjælp af såvel frøbomber som anden spredning af frø?
I haven, der grænser op til mit natursted, er der for nogen tid siden anlagt en tre-fire meter høj jordvold, bestående overvejende af lerjord.
Der er spiret små egetræer frem fra agern sået for 2 år siden. Disse agern er indsamlet på overdrevet, der udgør mit natursted. Eg har været et bevidst valg, idet den er hjemmehørende, det er en af de ældste træarter der naturligt vokser i Danmark. Egen spiller en vigtig rolle for biodiversitet, da mange insekter, fugle og andre dyr er afhængige af egetræet for at finde føde og levesteder.
Det er vigtigt med hjemmehørende planter, da de ofte har et stort antal arter knyttet direkte til sig eller til det fødenet, som de danner grundlag for. De hjemmehørende planter er de mest insektvenlige. Nogle insekter har specialiseret sig til en eller få planter, særligt larver er afhængige af specifikke planter. Diversiteten af hjemmehørende planter i et område, er en stærk indikator for, hvor høj biodiversiteten er på tværs af alle artsgrupper i et område. Hjemmehørende planter er centrale for at fremme naturens mangfoldighed, vildmedvilje.dk, guide 2 ”Hjemmehørende arter”.
Jeg har gennem mine erfaringer med projektet omkring ringspinder larvens metamorfose til natsommerfugl særligt fået øjnene op for vigtigheden af hjemmehørende planter som levested og føde for sommerfuglenes æg og larver. Ifølge naturbasen.dk var ringspinderen tidligere i stor tilbagegang, men de seneste år har vist fremgang. Jeg formoder, at øget opmærksomhed på bevarelse og genetablering af natur der er fremmende for levevilkår for arten, kan være en afgørende årsag.
Natursyn drejer sig i høj grad om etik. Et grundlæggende spørgsmål er, om naturen er til for menneskets skyld som nytteværdi eller om den har en egenværdi man må rette sig ind efter og respekterer. Natursynet, som man i forskellige kontekster kan veksle imellem, udvikles gennem de erfaringer og etiske overvejelser man løbende gør sig, Den lille etik, som at lade områder i haven stå vildt hen, hvilket bliver mere og mere alment accepteret, baner vejen for den store etik med refleksioner i form af eksempelvis, hvordan vil vi indrette vores haver med perspektiv mod natur- og miljøhensyn, herunder bæredygtighed, Edlev Natur og etik.
Volden er nu domineret af blandt andet græsser, brændenælder og tidsler, hvilken kan være en tydelig indikation for en næringsrig jord.
Disse planter har bestemt deres berettigelse, da de er føde og levested for mange sommerfugle. Betegnelsen ukrudt kan snige sig ind grundet omfanget af planternes udbredelse, de skygger for eksempelvis den lille fine kællingetand ved jorden, der er den plante der besøges af flest bier, Vildmedvilje.dk, guide 2 ”Hjemmehørende arter”.
En måde at regulere invasionen af tidsler og brændenælder på volden er, at klippe planterne ned inden de afblomstrer og smider frø. Ved at fjerne det afklippede materiale, vil det ikke ligge og formulde og føre næringsstoffer tilbage til jorden. Herved sænkes næringsstofindholdet i jorden på sigt, og der skabes bedre betingelser for planter, der er mindre næringskrævende. På den måde får også andet mulighed for at få plads og lys til at vokse frem. Såvel tidsler som brændenælder findes stadig andre steder i haven, hvor naturen må herske samt på overdrevet lige udenfor haven. I den ideelle natur ville store græssere som køer og heste skabe variation i biodiversiteten ved blandt andet at spise eller træde bevoksningen ned.
Jeg vil samle min egen frøblanding af følgende hjemmehørende planter jeg finder lokalt, der alle er vigtige for forskellige insekter:
· Valmue
· Akeleje
· Kornblomst
· Gul snerre
· Almindelig katost, der som noget af det eneste af mit plantehold stadig lever og er plantet ud på friland i haven
· Hunderose
Disse planter formerer sig kønnet, hvilket vil sige, at de sætter frø. Gul snerre og hunderosen formerer sig ligeledes ukønnet, vegetativt ved aflæggere eller stiklinger af rod eller stængel. Frøene skal være modne inden de indsamles; være tørre og kunne drysses ud. Herved er de i en tilstand af frøhvile indtil forholdene er de rette til spiring, Farrell ”Så dine frø og kerne”.
Arealet samt tilgængelighed af volden fordrer, at frøene vil blive blandet med sand for at lette spredning, og spredes ud med hånden. Det er grundet størrelse på arealet ikke realistisk med forspiring og udplantning i en jord, der på forhånd vil være forberedt. Dette betyder dog også, at frøene vil skulle konkurrere om pladsen med frø og rødder fra andre planter. Processen vil sandsynligvis skulle gentages inden volden måske helt vil kunne klare sig selv. Frøbomber vil jeg anvende til at kaste op på toppen af volden.
Hvordan sætter jeg definitionen ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” konkret i spil i arbejdet med at udvikle bæredygtige handlinger og tankegange gennem overskuelige tiltage i hverdagspraksis?
Jeg tænker, at et bæredygtigt aspekt ved selv at indsamle frø bland andet er et lille lokalt bidrag til at nedbringe diverse miljøskadelige udledninger bundet til produktions- og transport processer af købefærdige poser med frø, der vil gavne globalt. Desuden får jeg øje på, hvad der naturligt er til rådighed i mit nærmiljø samt, en større bevidsthed og viden om, hvilke forhold lige det kræver. Inden for, hvad der er muligt, kan haven tilpasses med miljøer, der fremmer større diversitet. Der er for nyligt anlagt et vandløb der skal føre regnvandet videre til et område i mit natursted, hvor der er planer om et vandhul. Ligeledes er der planer om et kvashegn.
Vild med vilje haven kan sagtens gå hånd i hånd med den kultiverede have. En nyplantet bøgehæk af kimplanter gravet op under et bøgetræ i nærheden, adskiller de to områder. På den ene side af hækken får naturen plads og ro, der er plantet almindelig røn, fuglekirsebær, hassel og birk. Desuden breder kaprifolien, gedeblad, sig i de allerede voksne træerne, der dufter fantastisk og tiltrækker mange insekter. På den anden side af hækken, bliver græsset slået. På den måde kan der skabes rum i haven, hvor der både er plads nytte og egennytte.
Kommentarer
Send en kommentar