Tina Z's plantelogbog

18. juni 2025

Status på nuværende tidspunkt er, at jeg er mange flere erfaringer rigere end muligheder for afgrøder.

Mit plantehold blev startet op indenfor ved terrassedøren, hvor det fik glæde af en periode med masser af sol og varme. Da tiden kom til at de frø der havde spiret, skulle plantes udenfor, har jeg en hypotese om to elementer, der har været afgørende for at mange af planterne desværre er gået til:

• jeg plantede direkte ud, i stedet for at være bevidst om vigtigheden af afhærdning til friland jævnfør beskrivelsen i "Planter i pædagogisk praksis 4".
• Der kom omslag i vejret, der betød markant lavere temperaturer end hidtil.

I mine fremtidige udplantningsforsøg vil jeg tage højde for tilvænning til nyt miljø for de stadigt skrøbelige planter.

Jeg var spændt på, om jeg kunne styre uønsket vækst af andre planter, når jeg plantede direkte ud i jorden. En faktor der dog blev et endnu større benspænd, har været forekomsten af have- og dræbersnegle. Det eneste der står stædigt tilbage af, hvad jeg plantede direkte i jorden er kat ost. 

Da der er taget beslutning om, at der ikke kommer nogen form for gift indenfor i haven, måtte jeg gribe til andre metoder som at lave sneglefælder af nedgravede beholdere fyldt med øl.

Det viste sig yderst effektivt, da der efter kun 30 minutter så således ud. 

Jeg kom dog i et dyre etisk dilemma omkring, hvilken død mon det er for sneglene?

Ligeledes blev jeg udfordret på mit eget natursyn;

Er det antropocentrisk, med mine behov i fokus eller økocentrisk, hvor også dræbersneglen har sin berettigelse i en natur, der skal have lov til at passe og regulere sig selv?

Billedet taler sit tydelige sprog, jeg vil rigtig gerne lykkes med bare et fåtal af mine planteforsøg.

Sneglene har ikke i samme grad være en udfordring i mine murerbaljer som tilsvarende fik sneglefælder gravet ned, se billede nedenfor. Der står en enkelt tomatplante tilbage, der ser ud til at have det hårdt. Der er stadig liv i de sidste to drueagurk planter. Som beskrevet i starten, formoder jeg, at henholdsvis omskifte i vejr samt mangel på afhærdning til friland har været ærgerlige lærepenge. 

Jeg er, som billedet viser, i gang med et forsøg med afslået græs. Det skulle være årsag til følgende 3 fordele:

    

            Laget af græs holder på fugten i jorden.

            Laget af græs skygge for, og derved forringe                                vækstmulighederne for andet end de ønskede planter.

            Laget af græs komposterer langsomt og bidrager med                næring til jord og planter.

 

Endvidere har jeg plantet basilikum hos den enlige tomat. Udover at være mål i sig selv som dejlig krydderurt, skulle den være middel til at holde utøj fra tomatplanten.

Bønnerne er de mest hårdføre af mine spireforsøg. De blev sat en smule tilbage under hårde udplantnings forhold, men kommer med fine nye skud og vokser nærmest forfra igen. Jeg glæder mig over at se, at der er blomster på vej på borlotto bønne planterne, hvilket betyder, at planten gør klar til reproduktion. Det kunne være virkelig sjovt at plante bønner næste år med frø af egen avl.

På sidste billede ses ligeså, hvordan marv ært vokser sig stor.

Rigtig dejlig sommer til alle plantehold på meritstudiet :)

3. juni 2025

Når jeg i dag gør status over spirer i mit minidrivhus, er 18 af 30 spireforsøg ikke lykkes, hvilket ikke vidner om en umiddelbar succes. Jeg bliver nysgerrig på, hvad der mon kan være årsagen til manglende spiring i de respektive rum.

Hele første række med frø der har ligget i en årrække må jeg antage, har ligget for længe og derved mistet deres spireevne. 

Ingen af mine buskbønner er spiret og jeg formoder, at jeg ikke har lagt bønnerne langt nok ned i jorden, 2-3 gange dets størrelse. I tre tilfælde har der været det samme i to rum, kun et rum har spiret men er efterfølgende gået til. Her kunne fugtighed, varme eller vanding måske spille en rolle. 

Alt i alt må jeg blandt andet drage den erfaring, at forskellige frø kan kræve meget forskellige spire/vækst betingelser som et minidrivhus med 30 rum kan have vanskeligt ved at indfri. Ved såning af meget små frø, kan der hurtigt komme mange i samme rum, hvilket måske kan påvirke spiremulighederne? 

Det ville være spændende at prøve igen med andre spire/vækst forhold, der hvor det er muligt, at se om udfaldet ville være anderledes.  

D. 31. maj er det tid til at plante frilandstomater og dild udenfor. Jeg har desværre sået for mange tomatfrø i samme rum i minidrivhuset, så deres rodnet sandsynligvis har viklet sig ind i hinanden. Nogle kan jeg forsigtigt skille ad, andre er jeg bange for at beskadige og må plante ud som en plante og se, hvad der sker. 

Dild og frilandstomat plantes ud i murerbaljen med drueagurk planter, se billedet nedenfor. Der er desværre plads idet 5 ud af 7 planter er gået til. Jeg ved ikke, hvad der har forårsaget dette, planten ligger slap og meget lysegrøn på jorden. To drueagurk planter vokser dog og d. 24. maj tog jeg billedet til højre, for at dokumentere de første blivende blade. 

Der er kommet ubudne gæster i den anden murerbalje med pral og borlotto bønnerne i form af snegle, jeg ved ikke om det er dræber- eller skovsnegle. Jeg anskuer sneglene som skadedyr, men må erkende, at jeg intet kender til deres plads i økosystemet, hvilket uden tvivl ville nuancere mit syn på dem, måske endda mildne det. I forvejen var bladene stødte / beskadigede af slag forårsaget af vind og vejr. 

Jeg ved at der findes højbede mm. med en kant, der forhindrer sneglene i at kunne komme til planterne. Måske findes der ligeledes gode gamle råd om andre planter, der kan plantes sammen med grønsagerne, med det formål at holde utøj væk?

Heldigvis har sneglene ikke fået smag for mine marv ærter, der stadig vokser fint sammen med pral og borlotto bønnerne. 

Som et forsøg på ikke kun at plante i baljer, plantes der også direkte i jorden ved mine rabarber. I venstre side plantes en række frilandstomater ud, på højre side, ovenfra og ned, surprice plante, kat ost og staude med gule blomster.   

Snegle vil være svære at undgå lige meget, hvor der plantes. I baljerne vil jeg letter kunne holde jorden omkring planterne fri for ukrudt, forstået som andre planter end dem jeg har valgt, hvilket er en fordel så længe planterne stadig er meget små og let vil kunne forveksles. Det bliver spændende om dette vil blive en udfordring for mig i mulden.

Nu er mit minidrivhus lukket ned for denne gang og alt der er lykkes så vidt, er plantet udenfor.

20. maj 2025

I forbindelse med mit forrige indlæg om at plante pral- og borlotte buskbønner udenfor, bliver en del af de nye fine planter i mit minidrivhus ligeledes plantet henholdsvis om og/eller udenfor. Det er dag 15 efter såning. 

Hele den første række med spændende og til størstedels ukendte planter, der er samle ind i kloster og køkkenhaver og har ligget på lager inderst i køkkenskabet på ubestemt tid, viser desværre ingen tegn på spirring. Jeg kan være bange for, om spire evnen på den eller anden måde er ødelagt, men krydser fingrene tålmodigt lidt endnu.

Mine marv ærter bliver plantet i murerbaljen, beskrevet i forrige indlæg, sammen med bønnerne, se billede nedenfor. 

De små drueagurk planter, som har fået rigtig godt fat, får sin egen murerbalje. Da de bliver plantet, trykkes jorden forsigtigt til en lille fordybning omkring planten, så vandet kan løbe til rødderne. Jeg har desværre glemt at tage billeder af de ny plantede drueagurker, det kommer i senere oplæg. Planen er, næste gang der slås græs, at ligge det afslåede græs på jorden i baljen, så det kan ligge og formulde og gøde jorden. 

Staude med gule blomster, som jeg ikke ved hvad er, moskus katost samt mine surprice panter får hver sin plastpotte og får plads udenfor i sol og læ.

Tomaterne har jeg sået alt for tæt i minidrivhuset og ender med at måtte sortere hårdt ud i dem, hvilket er ærgerligt.

De er stadig meget fine, så jeg planter dem om i plastpotter, men tør ikke at stille dem udenfor endnu. Dild står på samme måde som tomaterne indenfor ved min terrassedør, hvor der er masser af lys og sol/varme.

Løbende i processen som jeg gør mig mine egen gode som dårlige erfaringer, gør jeg mig tanker om min elevgruppes muligheder for at kunne deltage: 

• Elevgruppens motoriske evner til at håndtere såvel meget små frø, samt at putte i jorden i små rum i så processen, frem for større emner som pralbønner.
• Elevgruppens forståelse for, at noget er skrøbeligt og at man skal være forsigtig, at kunne tilpasse finmotorik, tonus, til denne skrøbelighed:
• ikke at hive i stænglen for at få planter og jord ud af sylteglasset
• få jorden med små planter vendt ud af de firkantede rum i minidrivhuset uden at nogen af delene går i stykker
• at dele jorden og passe på de skrøbelige stængler og rødder, hvis flere planter har været i sammen minidrivhus rum og enkeltvis skal plantes ud i større potter
• Alle spirer ligner hinanden, hold fast i opmærksomheden ved laminerede billeder af, hvad der er plantet.

18. maj 2025

Mine pral og borlotto buskbønner har efterhånden overtaget mit køkkenvindue, de her alle fire vokset sig store og flotte. I et sylteglas vokser der en pral og borlotto bønne på hver sin side, billede til højre, de trænger voldsomt til at flytte i større lokaler. Mit andet spireforsøg med bønnerne er i hver sin plastpose, billede til venstre. I dag på dag 25 skal de plantes ud i haven. Jeg erfarer, at bønnerne i glasset har så sammenfiltrede rødder at de plantes ud sammen, billedet i midten, jeg er bange for, at jeg ellers ødelægger dem.

Jeg planter ud i en murebalje, hvor jeg borer huller i bunden. Ligeledes lægges et lag af lecakugler for at sikre drænmuligheder. Baljen fyldes med muldjord fra haven, der er gravet godt igennem. 

Til at kravle op ad får pralbønnerne tre lange pinde. Baljen placeres solrigt samt i læ af en større busk.

Da vi graver havejorden igennem, finder vi en meget flot rød og rillet puppe, hvad mon det er for en? :)

13. maj 2025

I minidrivhus med 30 rum har jeg etableret mit plantehold. Grønsager og krydderurterne, fra køkkenet, er købt, de resterende frø er indsamlet fra kloster- og køkkenhaver i Danmark. De har ligget tørt og mørk i ca. 1-2 år, mange af dem, ved jeg ikke hvad hedder. De frø har jeg i lang tid rigtig gerne ville have sået, denne opgave er en kærkommen anledning hertil. Det bliver spændende, om der stadig er spireevner i dem og, hvad der eventuelt vokser frem.

Frø fra køkkenet er grønsager og krydderurter; glatbladet persille, dild, drueagurk, busk bønne, friland tomat samt marv ært. De er valgt ud fra et ønske om en køkkenhave / højbede, der kan give oplevelsen af en grad af selvforsyning. Jeg synes, af syltning, konservering og derved langtidsopbevaring, er interessant, hvorfor drueagurker og dild er valgt. 

Frø fra vilde planter er gyvel, akeleje og moskus katost. 

Desværre var jeg uopmærksom i rummene 16, 17 og 18, hvorfor det bliver spændende at se, hvad der spirer frem her. 

D. 4/5-25 blev der sået. Minidrivhuset står så det får masser af lys, sol og varme.

Jeg tager på forlænget weekend fredag, hvor det intet er at se. Mandag d. 12/5 (dag 9) kommer jeg hjem til disse fine spirede drueagurker :) 

Marv ærterne er på vej 

 Surprise rummene spirer sørme også 

I et Word dokument har jeg lavet et skema, se nedenstående screen print, så jeg kan dokumentere udviklingen i mit plantehold.