Oplevelses- og læringsrum i naturen

Hyldeblomstforløb i SMTTE-model

Et sansebaseret naturforløb tilpasset                                              

børn med autisme                        

---

Sammenhæng

Målgruppen er en pige på 14 og en dreng på 15 med autisme og udviklingsmæssigt førskoleniveau. De er fysisk mobile, men har brug for høj grad af struktur og sansemæssig hensyntagen. Forløbet tager afsæt i Folkeskolelovens §1 samt socialkonstruktivistisk læringsteori og naturdannelse.

Naturen bliver her et pædagogisk læringsrum, hvor elevernes erkendelse fremmes gennem konkrete, gentagne og sanselige oplevelser.

---

Mål                                                        

• Stimulere sanserne gennem dufte, smag, berøring og syn

• Skabe følelsesmæssig og kropslig erkendelse af naturen

• Understøtte hukommelse gennem gentagelser og variation

• Gøre læring konkret, genkendelig og meningsfuld 

• Inddrage så mange forskellige videns- og hukommelsesformer i aktiviteten

Tiltag

• Plukke og laminere hyldeblomster

• Dufte og mærke på blomsten

• Forarbejde: saft, muffins, duftposer, buketter, isterninger, pynt og pandekager

• Inklusion af dekoration i vase og daglig kontekst

• Struktureret støtte og brug af visuelle artefakter

---

Tegn

• Elevernes deltagelse i og genkendelse af aktiviteterne

  

• Initiativ og kropsligt engagement

• Ikke-verbal respons som smil, pegen, gentagelse

• Interesse for produkter: saft, muffins mv.

---

Evaluering

Der skelnes mellem læring og den kommunikation, som med læring som hensigt iscenesættes. Der er en vigtig forskel på formidling og det, der faktisk læres (jf. s. 30).  

Det er væsentligt at skelne mellem intentionen om læring, som formidles gennem pædagogisk iscenesættelse, og den faktiske læring, der finder sted hos eleven.

Pædagogens mulighed for at undersøge udbyttet af forløbet består i at tilrettelægge aktiviteter, så målgruppen får mulighed for at kommunikere det lærte – også uden brug af verbal dialogisk viden, som ikke kan forventes hos denne gruppe.

Hvordan kan vi altså undersøge målgruppens læring, når verbal dialog ikke er mulig?
Svaret ligger i at observere elevernes non-verbale kommunikation, deltagelse, initiativ og kropslige engagement som tegn på læring.

Skabe meningsfuldhed,i læringsprocessen fordi der kobles følelser, sanser og krop med ind i vidensdelen. 

Hvordan kan vi se at oplevelsen har styrket hukommelsen, især episodisk og kropslig viden, da dette knytter sig til det følelsesmæssige.

Kan vi evaluerer at varitionen i miljø og aktiviteter skaber bedre hukommelsespor 

Læring skal kunne sanses, mærkes og vises – ikke nødvendigvis forklare