Emiliano's plantelogbog

Spirende mønstre og skjulte rytmer

Emilianos botaniske logbog

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 047 – Fire bede og ét håb (2025-06-15)

Der er nu en stabil og tydelig fremgang i højbede nummer 1 
(det med det runde drivhus)

Planterne spirer jævnt og ser sunde ud.

!!!👍 OK !!! RE-GROW 👍!!!

 

 

 

 

 

 

  

 

I højbede nummer 2 er der stadig liv: især majs og enkelte bønne- og ærteplanter holder stand.
Måske er det tid til at plante nye frø for at genoplive det lidt ujævne bed.

Højbede nummer 3 er nu helt ryddet og klar til nye frø og planter.

Jeg vælger ikke at forsøge flere RE-GROW-processer her endnu (højbede nummer 1)

Til sidst: højbede nummer 4 er klar – og venter nu på sin første frøbombe! 🌱💣

 

 Minidrivhus nummer 2 har kun én synlig spire – en lille peberfrugt, som trodser oddsene efter snegleangreb og indendørs flytning.

Træspirer:
Indtil videre er der kun kommet én fyr-spire og to elm.

Ingen tegn fra poppel.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 046 (2025-06-14)  Ingen observationer 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 045 – Spiring og flyttedag (2025-06-13)

Det er nu bekræftet – imod alle forventninger spirer to elmetræer!

Til gengæld er der kun ét fyrretræ, der har klaret spiringsfasen.

Min mælkebøtte ser ud til at have det svært – måske er vand ikke nok.

Den visner stille, og jeg overvejer, om der skal mere gødning eller lys til.

 

 

 

Der er nu en stabil og tydelig fremgang i højbede nummer 1

 

 

 

 

 

 

Bonus:

I dag var store flyttedag for kyllingerne!
De har nu fået deres plads i hønsehuset udenfor og ser allerede ud til at nyde friheden og den friske luft

 

 

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 044 (2025-06-12)  Ingen observationer

 🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 043 (2025-06-11)  Ingen observationer

 🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 042 (2025-06-10)  Ingen observationer

 🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 041 – Genvækst og nye håb (2025-06-09)

Der er stadig lidt liv tilbage i højbed nummer 2 – trods alt.

Det meste ser ud til at være gået til, men en lille samling RE-GROW-eksperimenter holder stand:Radiser, selleri og en salatrest spirer stadig – måske er der håb for en ny høst, hvis de får tid og ro nok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bonus:

Kyllingerne vokser hurtigt – de er allerede så store, at det snart er tid til at flytte dem ud i hønsehuset.

Det er utroligt, hvor hurtigt de går fra nuttede dunbolde til små, selvstændige væsner 🐥➡️🐔

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 040 – Ventetid og tvivl (2025-06-08)

Indendørs trives mine små træspirer fortsat – fyr, elm og mælkebøtte vokser stille og roligt frem.
De ser ud til at have fundet sig godt til rette i deres nye omgivelser.

 

 

 

 

Udendørs går det godt i højbed nummer 1 – her spirer det livligt fra jorden!
Men jeg må indrømme, at jeg er begyndt at tvivle… Er det nu alt sammen noget, jeg selv har plantet?
Måske er nogle af spirerne uventede gæster – ukrudt i forklædning?
Jeg må vente og se, hvad de udvikler sig til, før jeg planter noget i højbed nummer 3.

 

Højbed nummer 2 derimod… det ser ud til at have det dårligere og dårligere.
Bønnerne er stadig mærkede af snegleangreb, og måske har de seneste dages regn gjort mere skade end gavn.
Jeg overvejer, om det er bedst at vente lidt – måske vil mere sol bringe ny energi og liv. 

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 039 – Indendørs redning og spirende træer (2025-06-07)

Fyr, elm og mælkebøtte trives og vokser støt – det er en fornøjelse at følge deres udvikling.

Poppel derimod viser ingen tegn på liv… Jeg mistænker, at den blev angrebet af mug og ikke klarede sig.

 

 

 

Minidrivhus 2 har jeg taget indendørs efter flere angreb fra snegle.

Forhåbentlig kan planterne nu få ro til at komme sig og vokse videre i fred.

Avocadostenen viser endnu ingen livstegn – måske er det bare for tidligt, eller måske spirer den slet ikke.

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 038 – Snegleangreb og håb om regrow (2025-06-06)

Sneglene har desværre fået godt fat i bønneplanterne i højbed nummer 2...

Det er frustrerende at se dem blive ædt netop som de var ved at tage fat.

Heldigvis ser majs, karse og ærterne ud til at være uberørte – måske er de mindre appetitlige for sneglene?

 

 

I kapillarkassen er mikrogrønt og squash begyndt at vise tegn på mistrivsel – især i venstre side af kassen går det ikke så godt.

 

I dag plantede jeg rester af en salatplante, som vi havde til overs fra maden.
Et lille forsøg på RE-GROW – måske får den nyt liv og kan trives i drivhusets lune klima.

🌿 Bonus:

Kyllingerne har det stadig godt – de vokser og vokser og ser ud til at stortrives i varmen🐥🌞

 

 

 

 

 

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 037 – Vækst og bekymringer (2025-06-05)

Der er tydelig vækst i højbed nummer 1 

ærterne spirer livligt, og kartoflerne er også godt på vej.

 

 

 

 

I højbed nummer 2 ser det desværre ud til, at squash-planterne ikke trives så godt.

Peberfrugterne virker heller ikke helt tilfredse.

Måske er det for koldt? Eller har jeg vandet for lidt?
Jeg må holde øje de næste dage og justere, hvis det bliver nødvendigt.

 

 

I minidrivhus 2 på terrassen har sneglene desværre fundet vej...

 

 

Jeg må overveje, om jeg skal flytte det, eller finde en løsning

🌱🌞🌦🧑‍🌾 

Dag 036 (2025-06-04) Ingen observationer  

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 035 – Nye spirer og lidt tålmodighed (2025-06-03)

I dag kunne jeg se, at der spirer noget nyt i højbed nummer 1.
Kan det være ærter? De ligner det ikke helt…

En anden spire ligner selleri, men den har ikke formen som en peberfrugt – så jeg er i tvivl.

 

 

 

 

 

Jeg venter lidt endnu med at tage hul på højbed nummer 3.
Jeg vil være helt sikker på, at der ikke pludselig dukker gamle spirer op, før jeg planter noget nyt.
Det er vigtigt for mig, at jorden er ryddet og klar, så intet forstyrrer den næste fase.  

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 034 (2025-06-02) Ingen observationer 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 033 – Udplantning (2025-06-01)

I dag har jeg plantet alle de spirende planter ud på deres permanente pladser:
 

 

Højbede nummer 2
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kapillarkassen i drivhuset

Det er spændende at se hele forløbet gå fra minidrivhus og plastikposer til rigtig jord og frie forhold.
Nu begynder næste kapitel – hvordan vil de klare overgangen?

 

 

 

 

 

 

 

Refleksioner

Jeg er lidt i tvivl om mit mikrogrønt – måske er jeg startet for sent, eller måske har jeg ikke fordelt frøene ordentligt? Det må vise sig.
Og bønnerne… de ser lidt bøjede ud, måske fordi de har forsøgt at klamre sig lidt for ivrigt til persiennen i vinduesrammen, som jeg brugte som støtte.
Jeg må bare eksperimentere og finde ud af, hvad der virker bedst – det er jo netop det, der gør det sjovt.

 

  

  🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 032 – En lille skov begynder? (2025-05-31)

Vi springer nogle dage over – men udviklingen fortsætter.

I dag opdagede jeg noget overraskende:
Et af træfrøene spirer! Det er fyrretræfrøet 🌲

Jeg havde ikke forventet, at det ville komme først – men der er ingen tvivl: en lille, grøn spirer skyder opad.

Mælkebøtterne fortsætter også med at udvikle sig. De er tydeligvis hurtigere og mere ivrige.

I højbededrivhuset begynder flere små spirer at titte frem:
Jeg kan nu se grønne toppe fra løg og friske, grønne blade fra selleri.
Det er en fornøjelse at følge med i, hvordan selv køkkenrester kan få nyt liv.

Det føles som begyndelsen på noget større.

 

 

 

 

 

 🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 031 (2025-05-30) Ingen observationer

 
🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 030 (2025-05-29) Ingen observationer

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 029 – Nye forberedelser og et drivhus til terrassen (2025-05-28)

I dag gjorde jeg kapillarkassen klar inde i drivhuset, så den snart er klar til at blive plantet til.

Det føles som om det hele er ved at tage form – lag for lag, spirer for spirer.

Imens gik jeg i gang med et nyt projekt:
Et nyt minidrivhus, denne gang placeret udenfor på terrassen.
Her har jeg sået følgende:

Ærter og ananaskirsebær 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solsikker og sukkerærter

 

 

 

 

 

 

 

 

 Peberfrugt og chili 🌶️📷

Det bliver spændende at følge udviklingen i det nye miljø – ude i det fri, men stadig beskyttet.

 

 

 

 

 

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 028 – Et kig mod køkkenhaven (2025-05-27)

Alt spirer og gror stadig, bortset fra én undtagelse – min ananaskirsebær ser stadig ud til at være gået i stå.

Den står der, lidt mut og livløs, som om den ikke helt har besluttet sig for, om den vil være med i selskabet.

 

 

 

 

 

 

 

Til gengæld tog jeg i dag en lille runde i køkkenhaven og kastede blikket på det store højbed.

Det slår mig, at det faktisk ville kunne bruges som udendørs drivhus nr 2 – en lun krog i solen, hvor spirerne kan få lidt ekstra fart på.

Måske bliver det næste eksperiment netop der.

 

Bonus: Kyllingerne trives stadig – de er ved at få lidt personlighed og virker nysgerrige på verden omkring dem.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 027 – Pause dag (2025-05-26)

En stille dag uden nye observationer.

Nogle gange sker der bare… ingenting. Og det er også en vigtig del af processen – at kunne give ro, både til planterne og til sig selv. Naturen har sin egen rytme, og ikke alle dage er fyldt med forandring.

Det føles næsten meditativt at tjekke spirerne og se det samme som i går. Men netop det giver også tryghed: at alt vokser videre i sit eget tempo.

 

 

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 026 – Forventningens fase (2025-05-25)

Udendørs – drivhuset og bønnerne:

Der er ikke sket de store ændringer udenfor siden i går.
 

 

 

 

Bønnerne i plastikposerne vokser stadig, og det er tydeligt, at de snart skal i jorden – måske kan de holde én eller to dage mere, men så begynder poserne at blive en begrænsning.

Refleksion:

Det er spændende at stå midt i overgangen – det punkt hvor man planlægger, men endnu ikke planter.

Jeg glæder mig til at kunne sammenligne de udendørs og indendørs bønner og se:
Hvem trives bedst?
Får planterne fra minidrivhuset et chok og stopper væksten – eller dør?
Har planterne i drivhuset måske allerede en fordel, fordi de er vant til kulden?
Det føles næsten som et eksperiment i tilvænning og tilpasning – hvem klarer springet bedst?

Indendørs
minidrivhuset:

Alt vokser i et stille og roligt tempo. Der er ingen ny spiring fra træfrøene endnu, og mælkebøtten lader vente på sig.
Dog ser det hele sundt og grønt ud – bortset fra avocadostenen, som stadig står stille.

Bonus – Kyllinger med vinger:

Kyllingerne begynder nu at få rigtige vinger – de er ikke bare små dunbolde længere.
 

Snart skal de flytte ud i hønsegården, hvis vejret tillader det.
Hvis det fortsætter med at være koldt og regnfuldt, som de sidste to dage, må jeg installere varmelampen derude, så de kan holde varmen, især om natten.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 025 – Tryk på posen, stilstand i bakken (2025-05-24)

Indendørs – minidrivhuset:

Der er ingen synlige tegn på spiring fra de nye frø (elm, fyr, mælkebøtte eller poppel), som jeg lagde i vatrondeller for et par dage siden.
Alt ser fugtigt og i orden ud – men der er endnu ingen bevægelse.
Tålmodigheden må i spil igen.

 

 

 

 

Ude i drivhuset sker der til gengæld noget: De grønne blade fra bønnerne (både pralbønner og borlottibønner) presser nu mod plastikposerne, som de blev lagt i.

De buler ud og søger mere plads – de er tydeligvis klar til næste skridt.

Måske er det tid til at få dem i jorden snart.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 024 – Grønne blade og nye bede (2025-05-23)

I drivhuset:

Nu ses der tydeligt grønne blade på både pralbønner og borlottibønner. De udvikler sig stabilt og kraftigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gulerodsspirerne ser derimod ud til at være gået i stå – de står fortsat tæt, men der er ingen tydelig vækst. Ananaskirsebærfrøene reagerer stadig ikke.

🔎 Refleksion: Det er tydeligt, at nogle planter – som bønner – gennemgår synlige vækststadier, hvor hver dag bringer en ny ændring. Andre, som gulerødder, ser derimod ud til at "opholde sig" længere i den samme fase.
Det minder én om, at ikke alle spirer viser deres udvikling med det samme.

Nyt udendørs projekt: "Alt godt fra køleskabet"

I dag fik jeg ryddet op i en af højbedene udenfor – og hold da op, hvor meget vildt der har fået lov at vokse siden sidste år.
Efter lidt hakke- og gravearbejde var jorden klar.

 

 

 

 

 

Herefter gik jeg på opdagelse i køleskabet og samlede følgende: 

Kartofler og løg, som allerede havde lange spirer

Gamle hvidløg

Sellerirester, som jeg med vilje ikke havde skåret helt ned 

Friske ærter

To slags peberfrugt: gul og rød

Alt blev plantet i jorden, vandet grundigt og dækket med plast i et lille udendørs drivhus.

Refleksioner:

Jeg er spændt på at sammenligne peberfrugtens udvikling indendørs og udendørs – vil den klare sig bedre i stabil varme, eller få mere kraft i naturligt lys?
Jeg er også nysgerrig efter at se, hvordan de ærter jeg flytter ud fra vindueskarmen vil trives i højbedet – de er blevet næsten for store til at stå inde. 

Inde i minidrivhuset 

Alt går det fortsat godt: planterne trives.
Jeg har især lagt mærke til, at majsen nu er blevet så høj og tung, at den begynder at bøje sig.
Det bliver snart nødvendigt at flytte den udenfor, så den kan få mere plads og støtte. Jeg må finde et godt sted til den.

 

 

 

 

 

 

Nye eksperimenter med vilde frø:

Jeg har nu startet spireprocessen for de fire frøtyper, jeg samlede for et par dage siden:

Elm

Poppel

Fyr

Mælkebøtte

Jeg har lagt vatrondeller i fire små beholdere, fugtet dem godt og fordelt frøene ovenpå – nu får de en jævn og fugtig start.

Min hypotese:

De tre træarter vil sandsynligvis tage noget tid om at spire, især fyr, som måske kræver mere tid og ro.
Men mælkebøtterne? Jeg gætter på, at de spirer meget hurtigt – måske allerede inden for få dage.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 023 – Pause (2025-05-22)

I dag har været en stille dag.
Ingen nye observationer

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 022 – Når frøene taler (2025-05-21)

I minidrivhuset:

Der er stadig ingen aktivitet fra chili og fennikel.

Efter over tre ugers ventetid må jeg erkende, at de sandsynligvis aldrig vil spire.
Måske er frøene blevet udtørret for hårdt – måske endda varmebehandlet, hvilket ofte dræber spiringskraften.

 

 

 

 

 

Nyt projekt – Frø fra naturen:

indsamling og dyrkning af frø fra naturen.

Jeg har valgt fire meget forskellige arter, som alle spreder deres frø på spektakulære måder:

Elm – vingefrø
Flad, næsten rund med en tydelig kerne i midten. Tør og papiragtig, spredes med vinden som små helikoptere.

Fyr – vingefrø
Lille, mørk frø med gennemsigtig asymmetrisk vinge. Falder langsomt ud af kogler fra stor højde.

Poppel – lang hår-tuf

 Meget små frø, pakket ind i en sky af silkebløde hvide hår. Driver gennem luften som bomuld.

 

Mælkebøtte – faldskærmsfrø
Ribbet nødfrø med et langt næb og en hvid, symmetrisk "paraply" af hår. En sand mester i vindspredning.



Frøenes forskelle – og deres strategi:

Disse frø ser helt forskellige ud, fordi de rejser forskelligt i naturen:

Vingefrøene (elm og fyr) er stive og papiragtige. De snurrer gennem luften og udnytter tyngdekraften i spiraler.

De hårede frø (poppel og mælkebøtte) er bløde, lette og næsten vægtløse – lavet til at svæve over lange afstande.

 

Refleksion:

Når vi samler og sammenligner frø med hænderne, ser vi ikke bare forskelle – vi mærker dem.
Vi husker bedre, når vi engagerer alle sanser:
Nogle frø er papirstive som elm og fyr, andre bløde og levende som poppel og mælkebøtte.

Det er først, når vi holder dem sammen, at deres individuelle egenskaber virkelig træder frem.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 021 – Peberfremskridt og tålmodighedens kunst (2025-05-20)

I dag blev det bekræftet: alle peberfrøene spirer!
Efter mange dages tålmodig venten er det nu tydeligt, at samtlige peberfrugter – både med og uden stilk – er begyndt at vise liv.

Det er en stor lettelse, og det føles som en reel belønning for tålmodigheden.
De små grønne tegn er stadig spæde, men de er der – og de er i gang.

Efter så mange stille dage, hvor intet syntes at ske, føles det ekstra meningsfuldt at kunne notere netop denne fremgang i en kategori, der længe virkede håbløs.

Refleksion:

Det er godt at opleve både mikrosucceser og succeser, der kræver ventetid.
De første holder motivationen i live, og de sidste giver en dybere følelse af tilfredshed.
Det er en kunst at lære at vente – at stole på, at der sker noget, også når jorden ser stille ud.

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 020 – Endelig nyt! (2025-05-19)

Endelig sker der noget nyt: én af peberfrugterne spirer!

Det er den af frøene med stilk, der nu viser tydelige tegn på liv.
En lille sejr – og et stort håb – for den kategori, der ellers længe har virket stille og ubevægelig.

 

 

 

 

 

 

 

I drivhuset overvejer jeg nu næste skridt:
Kapillærbakken, hvor tomaterne stod sidste år, skal måske klargøres igen. Jorden trænger til lidt kærlighed, men det kunne blive det perfekte nye hjem for nogle af planterne.

 

Spørgsmålet er bare hvilke…
Bør jeg plante alle bønnerne ud, eller nøjes med dem fra minidrivhuset, som allerede er blevet større og kraftigere? De har tydeligt haft gavn af den stabile varme indendørs, men bønnerne i poser viser også potentiale – bare lidt mere forsigtigt.

Der er ikke truffet en beslutning endnu, men det er tydeligt, at næste fase nærmer sig.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 019 – Farver i stilheden (2025-05-18)

Endnu en stille dag i spirernes verden – men også stilhed kan være fyldt med liv.

I drivhuset er det tydeligt, at bønnespirerne – både borlotti og pralbønner – har fået en klarere grøn farve i deres små skud. Det er som om, de langsomt samler kræfter og farve, mens de venter på det næste vækstspring. Udviklingen går stadig langsomt, men den er der – hvis man ser ordentligt efter.

Avocadostenen reagerer stadig ikke. Den står uforandret i sit glas, som en tavs tilskuer til alt det, der vokser omkring den.

 

 

 

 

 

 

 

 

Alt andet forbliver som i går – roligt,
ventende og stadig fyldt med potentiale.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 018 – En stille dag (2025-05-17)

Ikke alle dage byder på store forandringer – og det er helt okay.

I dag er en af de stille. Ingen nye spirer, ingen synlige gennembrud. Alt står, som det gjorde i går – borlottibønnerne svajer roligt, majsen strækker sig lidt mere, og avocado-stenen hviler stadig i sit glas uden tegn på aktivitet.

 Nogle dage handler om at vente. Om at iagttage det, der allerede vokser, og lade naturens tempo få lov at sætte dagsordenen.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 017 – Nye skud og stille håb (2025-05-16)

I drivhuset:

Flere af bønnerne i plastposerne har nu udviklet tydelige grønne skud, og rødderne forgrener sig støt. De er klart godt på vej, men væksten er stadig langsom. Det er interessant at sammenligne med planterne indendørs – temperaturen udenfor ser ud til at hæmme hastigheden.

Gulerødderne i plastbæger spirer fortsat jævnt og tæt. Det virker oplagt at begynde at planlægge en flytning til jord – måske i et af højbedene, som trænger til en lille oprydning.

Frøene fra japansk lygte (ananaskirsebær) ser stadig sunde ud, men viser ingen tegn på spiring. Håbet lever – men det begynder at blive en stille venten.

 

 

 

 

I minidrivhuset:

Borlottibønnerne fortsætter med at imponere – høje stængler og store grønne blade gør dem til de mest dominerende i bakken. Alle bønner er nu godt fremme.

Pralbønnerne vokser langsommere, men ser stadig sunde og stærke ud. Ærterne står stabilt, og majsplanterne folder deres blade mere og mere ud.

Mikrogrønt som persille, gulerødder og karse er nu tydeligt synligt. Til gengæld er der stadig ingen aktivitet fra chili og peberfrugt. Måske var chilifrøene for gamle eller udtørrede – og fennikelfrøene ser heller ikke lovende ud. Jeg vælger dog at tro på, at peberfrugten stadig har en chance.

Avocadoprøven:

Avocadostenen åbner sig gradvist mere i siden, men der er endnu ingen tegn på liv – ingen rod, ingen skud. Vi holder øje.

Observation:

Noget er tydeligt nu: planterne i det åbne minidrivhus vokser mærkbart langsommere end dem i de lukkede poser i drivhuset. Kombinationen af høj luftfugtighed og konstant varme ser ud til at skabe bedre vækstbetingelser end det mere tørre indendørsmiljø uden låg.

Bonus:

Kyllingerne trives og er lige så nysgerrige som altid.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 016 – Små skud og store skridt (2025-05-15)

I drivhuset:

Der er sket tydelige fremskridt hos bønnerne – flere har nu grønne skud i plastposerne, om end de vokser langsomt. Det begynder at ligne det rette tidspunkt at overveje at plante dem i jord.

Gulerødderne spirer fortsat jævnt og tæt i plastbæger. Måske bør de også snart flyttes? Jeg overvejer at rydde op i en af vores højbede, så de kan få bedre plads og forhold.

Frøene fra japansk lygte ser desværre ud til at være inaktive – men måske sker der snart noget. Spændingen lever endnu.

I minidrivhuset:

Borlottibønnerne er stadig de absolutte højdespringere – nu med flere store blade og en imponerende højde. De dominerer hele bakken.

Pralbønnerne vokser fortsat støt, men har svært ved at følge med. Ærterne står flot, og majsen begynder så småt at brede bladene ud.

 

Karsen virker stadig lidt slap, formentlig på grund af det tørrere miljø efter at låget er blevet fjernet. Gulerødderne spirer fortsat jævnt og uden problemer.

Der er stadig ingen tegn på spiring hos peberfrugt, chili, persille eller fennikel.

Avocadoprøven:

Avocadostenen fortsætter med at åbne sig i siden. Forhåbentlig dukker der snart en rod eller et skud op.

Observation:
Nu hvor låget på minidrivhuset er fjernet, ser det ud til, at planterne generelt vokser lidt langsommere. Hvis jeg sammenligner med udviklingen i drivhuset – hvor der ellers er meget koldere – tyder det på, at både fugtigheden og den mere konstante, højere temperatur i plastposerne har givet planterne et bedre og hurtigere udgangspunkt. Det er tydeligt, at varme og fugt arbejder sammen for at fremme spiringen.

 

Bonus:

Kyllingerne trives! De er meget nysgerrige og aktive – og de er ved at være så store, at de snart kan flyve ud. Derfor blev der i dag bygget videre på deres hjem.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 015 – Borlottibønnerne får fart på (2025-05-14)

I drivhuset:
Begge borlottibønner i plastposer har nu tydelige rødder og grønne spirer.
Det er en stor glæde at se dem endelig komme godt i gang.

Pralbønnerne vokser også videre med stor kraft – måske er det tid til at plante dem i jord?
Gulerødderne i plastbæger spirer jævnt, og i den japanske lygte (ananaskirsebær) ses enkelte frø, der begynder at svulme op – men stadig uden synlige spirer.

I minidrivhuset:

Der er ingen tvivl: borlottibønnerne er nu de højeste og mest dominerende spirer i bakken.

Én af dem står med store grønne blade og rager langt op over de andre. Pralbønnerne vokser stabilt, men er tydeligt blevet overhalet. Ærterne fortsætter deres rolige og stabile vækst, og majsen står flot og rank. Karsen virker lidt mere slatten end tidligere – muligvis fordi låget nu er helt fjernet. Gulerødderne udvikler sig fortsat i roligt tempo – uden problemer.

Der er endnu ingen tegn på spiring fra peberfrugt, chili, persille eller fennikel.

Flere af spirerne bøjer sig mod lyset i vinduet. Jeg overvejer derfor at dreje minidrivhuset 180 grader, så de ikke vokser helt så skævt.

Avocadoforsøget:

Avocadofrøet i glasset er begyndt at åbne sig i siden.
Måske er der snart vækst på vej?

Det bliver spændende at følge.

Bonus:

Kyllingehjemmet summer af liv og varme. Jeg har lagt frisk græs ind i kassen for at gøre omgivelserne mere naturlige for de små beboere.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 014 – Borlottibønnerne tager føringen (2025-05-13)

I drivhuset:
Efter lang ventetid er der endelig tydelige tegn på liv fra en af de første borlottibønner i plastposen – den er sprunget ud (lidt, men tydeligt). Det er en stor lettelse og glæde!

Samtidig spirer de øvrige bønner stabilt videre. Også pralbønnerne i poser viser nu kraftig vækst og udvikler sig fint.

Den japanske lygte / ananaskirsebær viser stadig ingen spirer, men frøene ser sunde og intakte ud. Det er dog stadig inden for den forventede spiretid, så tålmodighed er nøgleordet.

I minidrivhuset:
Borlottibønnerne er nu klart de højeste og har overhalet alt andet – selv squash og pralbønner.

 

Ærterne strækker sig støt og roligt, majs og karse vokser jævnt, og persille og gulerødder er fortsat i langsom, men stabil fremdrift.

Låget er nu helt fjernet for at give plads til de højeste spirer. En ny fase begynder, hvor planterne skal klare sig uden den ekstra fugt og varme. Det bliver spændende at se, hvordan især squash og bønner reagerer på de ændrede forhold.

Også kyllingerne har det godt – de trives i deres lune omgivelser og udforsker aktivt deres verden.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 013 – Spirerne vokser stille og roligt (2025-05-12)

I drivhuset:

 

En af borlottibønnerne i plastpose med vatrondel viser stadig ingen tegn på liv – det er en smule skuffende.

De øvrige spirer vokser, men stadig langsomt.
Den japanske lygte (ananaskirsebær) viser endnu ingen synlig aktivitet, hvilket dog var forventet.

I minidrivhuset:

Alle spirer vokser fortsat, og tempoet er nu tiltagende.
Flere begynder at nå helt op til låget.

Især ærter og pralbønner strækker sig flot – dog er det borlottibønnerne, der er blevet højest, hvilket er lidt uventet, da pralbønnerne ellers var de første til at spire i mit tidligere forsøg i drivhuset.

På én af borlottibønnerne kan man tydeligt se den tomme frøskal ligge oven på jorden.

Karse og majs spirer jævnt, og gulerødder er langsomt på vej.

Låget kan nu ikke længere være på, da flere af planterne har nået toppen.
Det rejser spørgsmålet: Hvordan vil de klare sig uden den ekstra fugt og varme? Nogle arter har sandsynligvis haft gavn af det lukkede miljø.

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 012 – Vækst (2025-05-11)

Bønnerne spirer mere og mere for hver dag.

De fleste har nu ikke tydelige rødder men begynder at udvikle små stængler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den ene borlottibønne lader dog stadig vente på sig – den er den eneste, der ikke har vist tegn på liv endnu.

 

 

 

 

 

 

Majskornene, som jeg havde haft liggende i vand, er også begyndt at spire (venstre side, bag karsen).
Det er første gang, jeg prøver med majs,
så det er spændende at følge deres udvikling.

Karsen er gået helt amok – den vokser med imponerende fart, måske fordi minidrivhuset står tæt på de små kyllinger. 

 

Rummet er dejligt varmt, ikke mindst takket være kyllingernes varmelampe.

Jeg begynder at overveje, om jeg burde flytte alle planterne herind? Måske ville alt vokse lige så energisk som karsen – og som kyllingerne selv. De trives tydeligt her: livlige, nysgerrige og fulde af vækstkraft.

Inspireret til at fortsætte eksperimenterne har jeg nu også sat en avocadokerne i gang i et glas vand.

Et langsigtet projekt – men hvem ved?

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 011 – Opdagelse (2025-05-10)

I dag, mens jeg rodede lidt rundt i drivhuset, fandt jeg en gammel metaldåse fyldt med små glas – hver med forskellige slags frø, men desværre helt uden etiketter. Det føltes lidt som at finde en botanisk skattekiste uden noget kort. Nu bliver det nok rent gætteri, hvad de indeholder.

 I én af plastbøtterne lå nogle små, tørrede bær med en tynd, papiragtig membran omkring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De lignede japanske lygtereller ananaskirsebær

 

 

 

 

 

 

så jeg besluttede at give dem en chance.

 

 

 

Jeg brugte de sidste to kokosbriketter, som havde ligget i blød natten over, og plantede bærrene i den opblødte kokosjord.

Nu venter jeg bare – igen – og håber, at noget af det spirer frem.

 

 

Imens har spirerne af pralbønnerne det godt og vokser.

En af borlottibønnerne er nu også begyndt at spire  

og der dukker flere små spirer op fra gulerodsmikrogrøntene. 

I et af hjørnerne af bakken er det karsen, der nu spirer frem – det hele begynder så småt at ligne et lille mirakel i minidrivhuset.

 

 

 

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 010 – Spiring (2025-05-09)

 

 Begge pralbønner er nu begyndt at spire! Den første har allerede foldet sin spire tydeligt ud, og den anden følger lige i hælene.Det er fascinerende at se, hvordan de vågner til live i det fugtige miljø – som om de endelig har fået de rette betingelser.

Der er også tydelig vækst i gulerodsmikrogrøntene. Flere små spirer er nu synlige og spreder sig langsomt ud over vatrondellerne. Det er en stille, men lovende fremgang, og det føles som om der endelig er kommet gang i processen.

Minidrivhuset er nu trygt installeret i det samme rum, hvor kyllingerne bor under varmelampen. Rummet er varmt og hyggeligt – en slags fælles kuvøse for både planter og dyr. Det giver en særlig ro at vide, at begge dele vokser og trives side om side.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 009 – fortsat (2025-05-08)

Til min store overraskelse har en af pralbønnerne spiret! Den lille hvidlige spire har fundet vej ud af bønnen og ser ud til at være livskraftig.

Det føles næsten som en personlig sejr efter mine tidligere forsøg i drivhuset.

 

 

Endnu mere overraskende – gulerodsmikrogrøntene viser nu bittesmå tegn på liv. Kun ganske få frø har reageret, men selv det mindste gennembrud føles som succes.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 009 – Tragedie og ny begyndelse (2025-05-08) 

I dag begyndte med en trist opdagelse: vores høne – mor til de fem nyklækkede kyllinger – blev fundet død oven på dem. Det var en stille tragedie i hønsegården. Måske af udmattelse, stress eller noget andet – vi ved det ikke.

Min kone tog straks affære og købte en varmelampe, så kyllingerne kunne få tryghed og varme indendørs.
De blev hurtigt installeret i en gennemsigtig plastkasse med strøelse, mad og vand.
Nu sover de trygt under det røde skær fra lampen – uden deres mor, men stadig med en chance.

Da jeg kom hjem fra arbejde, havde hun også en overraskelse til mig:
Et lille plastikdrivhus – “så du kan prøve igen,” sagde hun.

Og det gjorde jeg. Jeg fandt de frø, jeg stadig havde fra mit halvhjertede haveprojekt sidste år – hvor kun tomater, rabarber, druerne i drivhuset og nogle jordbær i højbedene blev til noget. Bevæbnet med den erfaring og lidt ny motivation begyndte jeg at så igen.

Jeg brugte:

• Chilifrø fra tørrede chilier i køkkenet

• Fennikelfrø fra krydderihylden

• Majskorn, som jeg havde haft liggende i blød i vand et par dage

• Peberfrugtfrø, som jeg selv havde høstet og tørret

• Diverse købefrø: squash, ærter, persille og karse

Jorden blev fugtet, frøene fordelt, og bakken blev lukket under plastlåg. En ny begyndelse midt i en svær dag.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 008 – Afledt af livets andre spirer (2025-05-07) 

I dag kom jeg slet ikke ud i drivhuset. Ikke fordi jeg glemte det, men fordi noget andet krævede al min opmærksomhed.

Vores sidste tilbageværende høne har fået fem kyllinger!

Det har været en særlig dag – både glædelig og en lille smule sørgmodig. De øvrige høns er forsvundet i løbet af de seneste uger, og selvom vi ikke ved det med sikkerhed, tyder meget på, at det kan være ræv eller mår, der har været på spil. Vildtkameraet har fanget natlige gæster med lysende øjne og lydløse bevægelser gennem haven.

Midt i dette naturlige drama, kom der nyt liv – fem små dunede kyllinger, samlet omkring deres mor som en levende solsystem.

Samtidig brugte jeg en del af dagen på at fælde et dødt træ i haven. Motorsaven summede, træet faldt, og jeg fik skåret det i stykker. Det føltes symbolsk – dødt træ ned, nyt liv op. En fysisk, praktisk opgave der også gav plads til tanker og fornemmelsen af, at cyklussen fortsætter.

Så selvom jeg ikke fik tjekket hverken bønner eller mikrogrønt i dag, spirer der liv omkring mig – på overraskende og naturlige måder.

🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱🌱

Dag 007 – Stadig stilstand, men lidt ekstra vand (2025-05-06) 

I dag tjekkede jeg igen både bønnerne og mikrogrøntet. Der er ingen synlige ændringer siden i går – hverken i form, farve eller livstegn.

For en sikkerheds skyld tilføjede jeg lidt ekstra vand i både poserne med bønner og i beholderen med mikrogrønt. Vatrondellerne var begyndt at føles en smule mindre fugtige, og jeg vil gerne give dem de bedst mulige betingelser for at bryde stilstanden.

Jeg begynder at forstå, hvor meget spiringsarbejde handler om forventning og tålmodighed – og hvor let det er at føle sig lidt magtesløs, når naturen vælger sit eget tempo.

Men eksperimentet fortsætter. I morgen prøver jeg igen.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 006 – Små forandringer? (2025-05-05)

I dag var der endelig et lille glimt af noget nyt i drivhuset – omend stadig i det subtile hjørne.

Pralbønnerne virker nu mere spændte og let bulede, som om de er begyndt at absorbere mere vand og forberede sig på noget under overfladen. Det er ikke spirer endnu, men det føles som en ændring i deres kropssprog.

Borlotto-bønnerne viser en tydelig farveudvikling: vandet i poserne er blevet markant mere farvet – en rødbrun tone, som måske stammer fra skallen. Jeg ved ikke, om det er et tegn på fremskridt eller forfald, men det er i hvert fald ikke længere statisk.

 

Mikrogrøntet (gulerodsfrøene) virker til gengæld uforstyrret og uændret. De ligger stadig som små brune prikker på de fugtige vatrondeller – uden nogen synlig reaktion på fugten eller lyset.

Jeg prøver at holde fast i nysgerrigheden – og lade være med at dømme processen for hurtigt. Nogle gange spirer det først, når man holder op med at stirre.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 005 – Stadig ingen tegn på liv (2025-05-04)

 

 

 

 

 

I dag gik jeg endnu en gang ud i drivhuset for at se, om der var sket noget med bønnerne eller gulerodsfrøene. Men nej. Billedet er det samme som i går: fugtige poser, tyste bønner, sovende frø. Jeg har tjekket vandmængden igen – stadig passende. Alt er tilsyneladende klar... undtagen planterne.

 

Senere på dagen, mens jeg stod i køkkenet og skar en rød peberfrugt, begyndte tankerne at kredse om mit lidt sløje spiringsprojekt i drivhuset. Jeg kiggede ned på de mange frø indeni peberfrugten og tænkte: "De her frø ser da mindst lige så lovende ud som dem, jeg har kæmpet med i fem dage."

I et øjebliks spontan nysgerrighed besluttede jeg mig for at give dem en chance. Jeg høstede frøene og valgte at eksperimentere med to forskellige metoder:

1. Nogle blev forsigtigt lagt til tørring.

2. Andre lod jeg sidde på frugtstilken og placerede dem i en lille plastbøtte – for at se, om de ville klare sig bedre i deres naturlige 'base'.

    

Jeg ved stadig ikke, om planter og jeg er skabt for hinanden, men det her giver mig i det mindste følelsen af at være i gang – og det er måske det vigtigste lige nu.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 004 – Stadig ingen forandring (2025-05-03) 

Endnu en stille dag i drivhuset.
Jeg gik derud med en vis spænding og håb om at se det første lille tegn på liv – en sprække i bønnerne, en grøn prik blandt gulerodsfrøene.
Men alt lå stadig, som det har gjort de sidste to dage.

Jeg tjekkede, om der var vand nok i vatrondellerne, og det var der. De føltes fugtige og klar til at støtte spiringen – der mangler bare, at noget vover at bryde frem.

Det er en øvelse i tålmodighed.
Solen varmede drivhusets glas og fik duggen på posernes indersider til at glitre let i lyset. Bønnerne så tunge og uforstyrrede ud i deres små vatrondeller, og gulerodsfrøene lå stadig som stjerner på en fugtig nattehimmel.

Måske sker der noget under overfladen. Måske er stilheden ikke fraværet af aktivitet, men selve vækstens begyndelse.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 003 – En stille venten (2025-05-02)

Stadig ingen synlig udvikling.
Bønnerne hviler i deres poser, og gulerodsfrøene ligger uændret.
Alligevel føles det meningsfuldt at observere stilheden – som om selve ventetiden er en del af processen.
Naturens rytme lader sig ikke forhaste.

 

 

 

 

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 002 – Tålmodighed i drivhuset (2025-05-01)

Et nyt besøg i drivhuset. Jeg tjekkede bønnerne og gulerodsfrøene, men intet nyt.
Ingen tegn på liv endnu.
Dog er vatrondellerne stadig fugtige, og lyset i drivhuset omslutter det hele med blød varme.
Jeg minder mig selv om, at vækst begynder i det skjulte.

🌱🌞🌦🧑‍🌾

Dag 001 – En begyndelse i vat og undren (2025-04-30)

I dag påbegyndte jeg mit lille spiringsforsøg.
Jeg arbejder med fire bønner i alt: to Pralbønner og to Borlottobønner.
Hver bønne har fået sit eget lille rum – en gennemsigtig plastpose med en fugtig vatrondel i bunden. Jeg var i tvivl om, hvordan kokosbriketterne skulle bruges, så jeg valgte den velkendte vej med vat og vand.

Hele forsøget er placeret i vores drivhus i haven – et lille grønt eksperimentarium beliggende ved 55°15'37.2"N 8°53'54.6"E. Her får planterne masser af lys, og temperaturen holder sig lun, selv på kølige forårsdage.

Mit tildelte mikrogrønt er gulerod.
De bittesmå frø dryssede jeg forsigtigt ud i en gennemsigtig plastbøtte med fugtige vatrondeller som underlag.
Frøene lagde sig let og tilfældigt – som stjernestøv – og nu ligger de der og venter, stille og næsten umærkeligt.

 

 

 

 

🌱🌞🌦🧑‍🌾