Jord til bord forløb - Tina, Marianne, Emiliano
“Jord til bord med ærter”
- didaktisk forløb for børn med autisme -
Målgruppe:
1 pige (14 år) og 1 dreng (15 år)
Diagnosticeret med autisme
Udviklingsmæssigt førskoleniveau 3-4 år Nonverbal kommunikation - alternativ hjælpemidler, såsom piktogrammer Motorisk velfungerende, men med behov for struktur og forudsigelighed
Overordnede læringsmål
Fagligt (naturfagligt):
- Eleven oplever og forstår spiringsprocessen gennem sanser og gentagelse
- Eleven får erfaring med forskelle på vand/ikke-vand og varme/kulde
- Eleven lærer at observere og kommunikere observationer gennem tegn, billeder og mimik
- Eleven lærer at dokumentere forløbet ved at tage billeder med iPad
Socialt/personligt dannelsesmæssigt (jf. Klafki):
- Eleven deltager i et fælles projekt
- Eleven træner turtagning og fælles opmærksomhed
- Eleven får mulighed for at opleve selvstændighed og mestring
Kropsligt/sansemæssigt:
- Eleven bruger kroppen og sanser i handlinger, som repeteres (plante, vande, føle, dufte, observere)
- Eleven sanser forandringer over tid og lagrer disse erfaringer gennem kroppen
Struktur og faser i forløbet
Fase 1: Introduktion
I dialog med eleverne stilladseres ideen om at plante ærter, frikadeller og æbler som legende eksperiment. Materialer introduceres fx med billedbog om ærter.
Fase 2: Spirefase i plastlomme
Fokus: Se, mærke og tale om spiringsprocessen
- Læg ærter i vand og vis forskellen “tør / efter 6 timer”
- Plantes i gennemsigtige plastlommer (fx med billede af hver elev)
- Tegn/piktogrammer: “Før / efter”
- Brug forstøver og undersøg “med vand / uden vand”
- Lav to poser: én med vand og én uden
- Placer i varme / mørke og sammenlign
- Dokumentér forskelle med fotos og smileys
Fase 3: Plante i jord
Fokus: Kropslig erfaring med jord og udeliv
- Flyt spirer til små potter eller køkkenhave
- Brug hænder eller redskaber – mærk jordens tekstur, temperatur og fugt
- Brug piktogrammer til rækkefølge (1. spiren, 2. lav hul, 3. plant, 4. vand)
- Plant "æble" eller "frikadelle" som legende element
- Anvend visuelle skemaer og individuelle tjeklister
Fase 4: Pasning og iagttagelse
Fokus: Vedligehold og daglig rytme
- Vanding på faste tidspunkter
- Fotodokumentation til en visuel “dagbog”
- Sammenlign planter med/uden vand
- Brug sanseord: “blød jord”, “våd jord”, “kold jord”
Fase 5: Høst og forberedelse til bord
Fokus: Sanse, smage og færdiggøre forløbet
- Høst ærter og ærteskud
- Skyl og brug i fx salat eller rugbrødsmadder
- Brug sanser: smag, lugt og form
- Tal om hele forløbet med rækkefølgekort og billeder
Didaktiske overvejelser
Vidensformer:
- Kropslig viden (gentagelse, sansning)
- Dialogviden (tegn-til-tale, mimik, billeder)
- Analog viden (erfaringer gennem praksis)
- Katalogviden (navne og begreber, ikke i fokus)
Inkluderende greb:
- Brug personlige arbejdsbøger med billeder
- Skab mikro-successer (“Se, nu har den 2 blade!”)
- Undgå overstimulering – korte aktiviteter (5–10 min), ro og gentagelse
Naturfaglige kompetencer i børnehøjde
| Kompetence | Konkret aktivitet |
|---|---|
| Observere | Se forskel på våd/tør ærte – spiringsskema |
| Undersøge | Sammenligne vand / ikke-vand, varme / kulde |
| Eksperimentere | Spireforsøg i plastposer med variabler |
| Kommunikere | Brug af tegn, billeder, smileys, kropssprog |
| Bruge redskaber | Vandkande, forstøver, spand, skovl, pincet |
Kære Emiliano, Marianne og Tina.
SvarSletTak for et spændende indlæg. Det er tydeligt at I har en god praksis omkring at støtte og stilladsere målgruppen, hvilket fremgår af jeres opmærksomhed på mimik, gentagelser og den visuelle understøttelse. Jeg ser frem til på seminardagen d. 7/6 at se hvordan I formidler de forskellige faser til målgruppen. Her tænker jeg på om der er noget konkret I visualiserer. Jeg bliver også lidt nysgerrig på fase 1: Introduktion, som står lidt vagt formuleret. Måske I kan finde nogle konkrete eksempler på hvordan sådan en dialog kunne være, eller i hvert fald hvad I mener der er vigtigt i samtalen. Af gode billedbøger ville jeg nok vælge en børnebog (og ikke nødvendigvis om ærter, men mere om køkkenhave/plantehold). Se eks. "Hvad gemmer sig i urtehaven" af Carron Brown og Giordano Poloni. Lars klinting har skrevet "Viggo og Oskar Panter", den kan måske også noget. I skal huske at tænke frikadellen og æblefrøet ind i jeres forløb også, og måske tilskrive deres egne ønsker/gæt noget mere værdi. Det er fint I beskriver det som legende element, men hvis det er seriøse bud fra målgruppen så er det lige så vigtigt som ærterne.
I forhold til jeres naturvidenskabelige kompetencer så kan kan måske også se (observere) på forskelle og ligheder mellem ærterne, æblefrøene og frikadellen? I undersøgelsesdelen kan I måske komme med nogle gæt på hvad der skal til for at de forskellige frø skal "spire" eller hvad de tror der sker hvis I ikke vander. Husk at skrive gættene ned evt. tegne dem sammen med de unge.
Der er altid noget man kan skrue på/variere, men jeg tænker I er rigtigt godt på vej, og jeg ser frem til d. 7/6
Vh Christoffer