Mit natursted 2 Tina Z

 20. maj 2025

Didaktiske refleksioner omkring af opdage naturfænomener, mangfoldighed / biodiversitet på mit natursted. Se nærmere og opdag samt undersøge forskelle og ligheder som afsæt for at arbejde naturvidenskabeligt. 

Samtlige billeder er taget på mit natursted.



Da jeg i forbindelse med “mit Natursted 2” besøger mit overdrev, ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg skal gribe det an og føler mig noget udfordret. Jf Piaget indeholder mit skema for natur meget overordnede og få kategorier. Det første jeg erfarer er, at der er meget grønt og tørt, det er ikke en variation af farver jeg skal på opdagelse i. Hvad skal jeg så?

Med mine refleksioner omkring "at plante ud" set i perspektiv af min målgruppe, se blogindlæg omkring planter i pædagogisk praksis, i frisk erindring går jeg på opdagelse i, hvad der fanger min opmærksomhed. Dette afstedkommer følgende refleksioner:
  • Hvordan kan elevgruppen fysisk iagttage, kan de eksempelvis sætte sig på hug?
  • Kan en elevgruppe fastholde fokus / koncentration og opmærksomhed ved eksempelvis sommerfugle, der flyver rundt og sætter sig forskellige steder?
  • Sommerfugle er de fleste ikke bange for som eksempelvis hvepse eller en stor guldsmed.
  • Hvor stort skal det jeg gerne vil have dem til at se være, for at de får øje på det? Hvordan sætter jeg eventuelt fokus på / forstørrer det for dem?
  • Det der undersøges skal være konkret da elevgruppens forestillingsevne er meget udfordret.
Det kan være svært at planlægge, hvad man kan finde, undersøge samt hvad der fanger opmærksomheden i naturen, det kræver til dels improvisation.

Forslag til aktiviteter af varierende sværhedsgrad ved mit natursted:



Følg citronsommerfuglen i et område og iagttag om den kun vælger mælkebøttens gule blomster at sætte sig i?

Der er masser af "pusteblomster", men citronsommerfuglen finder kun planterne med de fine friske gule blomster, hvorfor mon?




Følg denne flotte sommerfugl og oplev om den kun sætter sig kun på brændenælderne?

Se forskellene i sommerfuglenes farver og mønstrer.





Bliv fascineret af, hvor smukke og elegante de er. 








Forskelle og ligheder på et naturvidenskabeligt plan
  • Små selvsåede træer sammenlignet med et stort træ af samme art.



Følg blåmejseæggene i fuglereden blive til små fugleunger, der senere flyver fra reden.









Forskelle og ligheder på et sanseligt plan:
  • Følesansen: opleve noget der stikker, som billedet af tidslen, noget der er blødt, noget der er tørt, noget der er vådt/fugtigt ved at gå i bare tæer, korte bukser, tage fat i det.
  • Naturen som uderum giver i sig selv en sansemæssig oplevelse og erfaring: varm vind på huden og i håret







Gå på opdagelse med sanserne åbne.









Kommentarer

  1. Hej Tina

    Måske en vej ind i alt det tørre og grønne (måske nu mere gult) kunne være at opleve forskelle og ligheder - hvordan ser tingene ud, hvis du kigger nærmere efter?
    Fine overvejelser "Forslag til aktiviteter af varierende sværhedsgrad ved mit natursted" - vi bliver lidt i tvivl om sammenhængen med opgaven - se her på underviserbloggen: https://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/2025/03/mit-natursted-biotop-2.html
    Er der nogle af de mange ideer der inspirerer dig til at fordybe dig / undersøge mere ved det næste besøg på 'mit natursted'? Du har en stor variation af sommerfugle - mon nogle af dem har lagt æg? Og kan du følge larverne?
    Venlige hilsner
    Christoffer & Ida

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Mit natursted 3 Emiliano

Emiliano's plantelogbog

Jord til bord forløb - Tina, Marianne, Emiliano