Opslag

Planter i pædagogisk praksis 4 Emiliano

Billede
Re-grow (forsøg i højbed) I et af højbedene lavede jeg et re-grow-forsøg med hvidløg, løg, peberfrugt, kartofler, gulerødder og bladselleri. Vækstcyklus for planterne Hvidløg og løg: Spirer fra fed eller løgdele, udvikler grøn top og senere nye løgknolde under jorden Peberfrugt: Spirer fra frø, danner grønne blade, blomster og derefter frugter Kartofler: Spirer fra “øjne” på knolde, danner store grønne toppe og sætter nye knolde i jorden Gulerod: Spirer fra toppen, udvikler grøn bladroset og blomsterskud, men danner ikke ny rod Bladselleri: Skyder nye blade fra roden og kan fortsætte væksten i flere måneder Forløbet og forløbets udfordringer Forsøget gik godt i de første uger, og planterne voksede stabilt. Men en dag opdagede jeg, at dræbersnegle (iberisk skovsnegl) var kommet ind i højbedet. De gik især efter bladsellerien, som hurtigt gik ud, og jeg fandt endda sneglene i rede nede ved selleriens basis. De øvrige planter kl...

Planter i pædagogisk praksis 4 Marianne

Billede
  Planter i pædagogiske praksis - Marianne Re- Grow projekter I flere år har jeg købt ærteskud, som man kan klippe af igen og igen. Alligevel har jeg sjældent fået mere end tre klip ud af dem. De kræver nemlig ekstra pasning – både vand og gødning – og ofte er de tørret ud efter blot et par dage. Derfor besluttede jeg at prøve noget andet: hjertesalat – og en enkelt gang icebergsalat. Jeg har forsøgt at få roden til at skyde igen; de første gange uden at skære roden ren, og et par gange med et friskt snit forneden. Det er altid startet lovende, men desværre kræver det, at man kan være til stede og passe projektet. Et par dage i sommerhuset har flere gange betydet et udtørret “re-grow”-forsøg. Én gang startede jeg faktisk forsøget i sommerhuset og tog hjertesalatens skud med hjem. Alt gik fint – troede jeg. Den dag, jeg havde planlagt at plante den ud i drivhuset, opdagede jeg, at den var rådnet op indefra. Planten knækkede simpelthen i to. Til gengæld har jeg haft mere held med at...

Mit natursted BIOTOP 3 Marianne

Billede
 . Mit natursted (biotop) 3 Net-merit opgave uge 21, 22 og 23 Her i maj / juni er der sikkert sket mange ændringer på dit natur sted siden de første besøg i uge 17 (april) - hvad mon du ville se og høre, hvis du igen satte dig og 'lagde mærke til dit sted?' I denne opgave skal vi nærme os det at arbejde 'naturvidenskabeligt'. Opgave er todelt:  - en individuel del, hvor du arbejder med indsamle og undersøge de dyr, der lever på dit natursted Undersøgelse af dyr i min biotop En aftenvandring ved min biotop førte til fundet af tre store vinbjergsnegle og én lille snegl, som jeg i første omgang antog for at være en lundsnegl. Jeg tog dem med hjem, hvor mine børn (på 11 år) og jeg lavede et lille terrarie og undersøgte, hvad sneglene ville spise, og hvordan de ville omgås hinanden. Vi tilføjede følgende fødeemner til terrariet: ●      Skiver af æble ●      Skiver af agurk ●      Græs ●      Hosta-b...

Mit Natursted (biotop) 2 - Marianne

Billede
  Natur og udeliv: Mit natursted (biotop) 2 Individuel del : Hvordan få øje på forskelligheder? Se nærmere på dyr og planter på dit natursted Hvide blomster lyser op og fanger øjet To umiddelbart ens blomster — begge med hvide blomsterskærme — får én til at tro, at de tilhører samme familie. Det var i hvert fald min første tanke. Men det viser sig ikke at være korrekt. Hyldeblomsten tilhører faktisk moskusurtfamilien (Adoxaceae), mens skvalderkålens blomst tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae), som jeg oprindeligt antog for begge. Både skvalderkålens og hyldeblomstens enkelte blomster har fem kronblade. De har også begge en dobbelt skærm i blomsterstanden og er forsynet med støvblade. Hyldeblomsten og hyldetræet: Hyldens blade er ulige fjersnitdelte , dvs. sammensatte blade med 5–7 småblade, som sidder parvis langs stilken, med et enkelt blad for enden – deraf det ulige antal. Bladkanten er blødt savtakket. Stilken føles nubret, og jo tykkere grenen er, desto flere knopper o...